Endnu en plejekonkurs - to kommuner ramt

Også plejefirmaet Pleje Plus er konkurs. Det rammer borgere i Halsnæs Kommune og i Frederikssund.

Det er ikke kun  plejefirmaet DFS – Din Flexible Service, der melder sig konkurs. Endnu et firma - nemlig virksomheden Pleje Plus er gået konkurs og drejer nøglen om. Det rammer borgere i både Frederikssund og Halsnæs kommuner.

I Frederikssund er 16 borgere berørt, og i Halsnæs gælder det 12 borgere, som har valgt at få personlig pleje og praktisk hjælp fra den nu konkursramte virksomhed.

Men kunderne behøver dog ikke frygte konsekvensen af konkursen, for Halsnæs Kommune har straks iværksat en plan, der skal hjælpe dem.

-Vi har iværksat en plan, der betyder, at Halsnæs Kommunes hjemmepleje straks overtager hjælpen af de borgere, der har været tilknyttet Pleje Plus ApS. Det betyder, at hjemmeplejen allerede i dag kommer ud til de borgere, der har brug for personlig pleje," lyder det fra Birgit Gundorph-Malling, der er chef for Ældre og Kultur i Halsnæs.

det samme gælder i Frederikssund. Og i begge kommuner får de berørte borgere direkte besked - herunder også, om hvordan de står, når de fremover skal vælge plejeleverandør.

Ikke overraskende, så er det en konkurs, der ærgrer. Ole S. Nielsen, der er formand for Udvalget for Ældre og Handicappede i Halsnæs siger:

-Vi er desværre ikke herre over, om en leverandør går konkurs. Men når det sker, er det vigtigt, at vi som kommune hurtigt er klar til at hjælpe, så vi sikrer trygheden hos alle berørte borgere," udtaler Ole S. Nielsen.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik