Det drejer sig om hakket svine- og kalvekød maks 10 % fra virksomheden Skare Øst Aps. Foto: Kristoffer Juel Poulsen / Scanpix

Hakket kød kaldes tilbage

Hvis du skal have frikadeller eller hakkebøf til aftensmad, er det en god idé at tjekke emballagen en ekstra gang.

Virksomheden Skare Øst Aps tilbagekalder et parti hakket svine- og kalvekød på grund af salmonella. Det skriver Fødevarestyrelsen på deres hjemmeside.

Kødet er solgt i Lidl-butikker landet over.

Det var virksomhedens egenkontrol, der påviste salmonella i fødevaren. 

Læs også Glasskår: Slik-gigant i Ballerup tilbagekalder stænger

Der kan opstå salmonella-infektion, hvis kødet ikke gennemsteges eller varmebehandles tilstrækkeligt. 

Symptomerne er blandt andet diarré, kvalme, mavesmerter, feber og opkast.

Hvis man har hakket svine- og kalvekød med nedenstående mærkninger, anbefaler Fødevarestyrelsen, at man leverer det tilbage til butikken, hvor det er købt, eller kasserer det.

Hakket svine- og kalvekød maks. 10 % i 1000 gram pakning
Pakkedato: 15.11.2017
Bedst før: 23.11.2017
Mærket med Ref. nr. 39976400171115 

  Foto: Fødevarestyrelsen

Hakket svine- og kalvekød maks. 10 % i 500 gram pakning
Pakkedato: 15.11.2017
Bedst før: 24.11.2017
Mærket med Ref. nr. 99420000171115

  Foto: Fødevarestyrelsen