Hærværk og mundhuggeri: Hækkeklip udløser heftige nabokonflikter

Det gode naboskab går i hårdknude for mange danskere, når der skal klippes hæk om foråret og sommeren.

Bølgerne kan gå højt, når danskerne skal klippe hæk om sommeren - særligt hvis hækken står i skel med naboens grund.

Så sent som i tirsdags i sidste uge fik Nordsjællands Politi to separate anmeldelser fra borgere i Allerød Kommune om, at deres nabo havde begået hærværk på deres hæk.

I det ene tilfælde var en bøgehæk på Bastrupvej i Lynge blevet klippet ned fra to til en meters højde uden naboens samtykke. Og i det andet tilfælde anmeldte en beboer i Sjælsøparken i Allerød, at en nabo havde klippet deres fælles hæk ned under den højde, som tidligere var blevet fastsat ved et hegnssyn.

quote Det er første gang, jeg nogensinde oplevet, at nogen har klippet hækken længere ned, end de må, efter at have fået at vide, at de ikke må det. 

 Poul Boyer, formand for Allerød Hegnsyn

Et hegnsyn fungerer som et uafhængigt nævn med tre sagkyndige medlemmer, der træffer afgørelser i sager, hvor naboer har raget uklar med hinanden omkring deres fælles hæk eller hegn.

Spørger man formanden for Allerød Hegnsyn, Poul Boyer, så er han udemærket bekendt med hærværksanmeldelsen fra Allerød. Det er nemlig på nævnets anbefaling, at borgeren har meldt sagen til politiet.

- Vi kan ikke udskrive bøder, men det kan politiet. Vi har afgjort, at han ikke må nedklippe den, og det har han så åbenbart gjort igen. Det er første gang, jeg nogensinde oplever, at nogen har klippet hækken længere ned, end de må, efter at have fået at vide, at de ikke må det. Og jeg har trods alt været hegnsynsformand i 16 år, siger han til TV 2 Lorry.

Dårlig kemi

Poul Boyer fortæller, at han ikke må udtale sig nærmere om den konkrete sag. Men han siger, han er meget overrasket over, at det kan nå så vidt som til en politianmeldelse.

- Det er meget sjældent, at folk klipper hækken for langt ned. Det mest almindelige er, at folk ikke gider klippe hækken, siger han.

Poul Boyer forklarer, at konflikter mellem naboer typisk opstår i forår- og sommermånederne, hvor hækken blomstrer.

quote Jeg har oplevet situationer, hvor folk korporligt har været ved at komme op slås over hækken, og hvor konerne var nødt til at gribe ind.

Poul Boyer, formand for Allerød Hegnsyn

Typisk handler det dog oftere om noget andet hækken.

- De her konflikter, hvor man bryder reglerne, der er det ikke hækken, der skyld i det. Det handler mere om, at naboerne ikke kan finde ud af at snakke sammen. Det er simpelthen kemien, der mangler, siger han og tilføjer, at der kan være meget stærke følelser på spil i sagerne.

- Jeg har oplevet situationer, hvor folk korporligt har været ved at komme op slås over hækken, og hvor konerne var nødt til at gribe ind, så det ikke eskalerede, siger Poul Boyer.

Færre forlig og flere kendelser

Allerød Hegnsyn havde sidste år fem sager, hvilket ifølge Poul Boyer er det normale leje i en kommune som Allerød med cirka 25.000 indbyggere.

Set på landsplan lå antallet af hegnssynssager sidste år på mindst 437. Det viser en viser en statistik fra Foreningen af Hegnsyn i Danmark, som har indsamlet tal fra 77 ud af de i alt 98 hegnsyn i landets kommuner.

Kun en tredjedele af sagerne mundede ud i et forlig mellem partnerne, mens der måtte afsiges kendelse i de resterende to tredjedele.

quote Jeg har oplevet flere tilfælde, hvor folk eksempelvis bygger en låge mellem de to grunde uden at have henvendt sig til naboen og spurgt om lov.

Poul Boyer, hegnsynformand i Allerød Kommune

Ifølge Poul Boyer forsøger man altid at få parterne i en hegnsynssag til at indgå forlig, men det kan være en svær kunst.

- Vi har haft tre tilfælde inden for det seneste år, hvor vi har fået parterne til at indgå forlig. Så kan man forvente, at tingene bliver fuldført, som det står i forliget. Men i to af tilfældene har jeg været nødt til at gå ind og tvangsfuldbyrde forliget, fordi det ene part ikke har opfyldt det, som vedkommende har skrevet under på.

- Så skal jeg sørge for, at tingene bliver gjort. To gange er det endt med, at jeg må rykke ud med gartner og få ordnet tingene. At man ikke respekterer et forlig, undrer mig meget, siger Poul Boyer.

Sidste år måtte han afsige kendelse i to ud af fem sager. Flere gange har det været nødvendigt at afsige kendelse, fordi den ene af parterne har begået selvtægt.

- Jeg har oplevet flere tilfælde, hvor folk eksempelvis bygger en låge mellem de to grunde uden at have henvendt sig til naboen og spurgt om lov, siger han.

Han mener, at tendensen peger i retningen af, at der i dag bliver afsagt flere kendelser end tidligere, fordi folk er blevet mere tilbøjelige til at begå selvtægt.

- Man skal altid huske at snakke med sin nabo, når man har fælles hæk. Men det er der altså mange, der glemmer eller bare ikke gider, siger han.

Mere råt og brutalt

I nabokommunen Egedal kender Jørgen Olsen kun alt for godt til nabokonflikter, der opstår som følge af hækkeklipning eller mangel på samme.

Han har i 40 år været formand for Egedal Hegnsyn og har tillige været næstformand i Foreningen af Hegnsyn i Danmark.

Sidste efterår valgte Jørgen Olsen at trække sig tilbage efter mange års tro tjeneste som hegnsynsformand i Egedal.

quote Tidligere kunne man snakke om tingene på en helt anden måde og få nogle forlig. I dag er det mere råt og brutalt. ’Jeg vil dælme have min ret’, mener folk.

Jørgen Olsen, tidligere hegnsynsformand i Egedal Kommune gennem 40 år

”Biblen”, som han vittigt omtaler hegnsloven, blev lagt på hylden. Men sagerne fra de sidste fire årtier husker han stadig, som var det i går.

- Tidligere kunne man snakke om tingene på en helt anden måde og få nogle forlig. I dag er det mere råt og brutalt. "Jeg vil dælme have min ret", mener folk, siger Jørgen Olsen.

Han mener at kunne spore en klar ændring i folks adfærd i forhold til tidligere. Særligt blandt borgerne i hans egen kommune.

De er blevet mere ”klientelle”, som han formulerer det.

- Mange af dem kommer fra storbyen, har gode uddannelser og stillinger, og derfor er de også mere ejendomsbevidste, end folk var før i tiden, siger han og tilføjer, at jo mere klientelle folk er, desto mere kræver de det, de mener, er deres ret.

- Det har skabt en tendens, hvor folk bliver mindre og mindre autoritetstro på den måde, at selvom hegnsynet kommer med en kendelse, der er lovmedholdelig, så går de videre til domstolene, siger Jørgen Olsen, der har haft nok sager gennem tiden til at kunne konstatere, at det kan være en dyr og langstrakt proces for de stridende parter at gå rettens vej. 

"Samtale fremmer forståelsen"

Den vurdering er Poul Boyer, der er formand i Allerød Hengnsyn, enig i. Derfor opforderer han også altid parterne til at gå i dialog med hinanden, så der kan findes et forlig, der tilgodeser begge parter.

- Jeg har et ordsprog, der hedder 'samtale fremmer forståelsen'. Så når folk henvender sig, spørger jeg dem også altid, om de har været inde og snakke med naboen. Hvis det så ikke kan lade sig gøre, så opretter vi en hegnsynssag, siger Poul Boyer.

Han fortæller, at han har set flere gode eksempler på, at hvis først folk bliver hjulpet på vej til at indgå et forlig, så kan det i sidste ende også føre til et bedre naboskab.  

- Jeg har oplevet, at vi indgik et forlig i en sag med to naboer, der var stokhamrende uenige og ikke talte pænt om hinanden. Så mødte jeg senere den ene af dem nede på posthuset, hvor han fortalte, at han og naboen efterfølgende havde siddet og drukket kaffe sammen på terrassen.

- Det gjorde mig glad, for så var det jo det hele værd, siger Poul Boyer.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik