Hærværk mod travl fartmåler

Flere bilister gik i fælden - men for nogle blev fartmåleren for meget.

Den første weekend med automatisk fartmåling på Køgevej ved
Tjæreby udenfor Roskilde blev travl for det nyopsatte
fotoudstyr. 695 bilister blev fotograferet for at køre for
stærkt på vejen - et tal, der overrasker vicepolitiinspektør
Peter Stryhn fra Midt- og Vestsjællands Politi.
Men fartmåleren gik i knæ, for på et tidspunkt valgte en
ukendt gerningsmand at begå hærværk mod måleren ved at overmale
det glas, der beskytter kameraet mod vejr og vind - og så kunne
kameraet ikke længere fotografere fartsyndere.
Sagen bliver nu efterforsket af politiet. Peter Stryhn
erkender, at hærværk kan være en del af spillet omkring
fartmålerne, og derfor er alle politiets patruljer blevet bedt
om at holde øje med dem, når de kører forbi.
- De er jo stillet op for at stoppe for at højne
trafiksikkerheden. Gør man den slags, er man med til at lave
hærværk mod trafiksikkerheden. Ser man nogen, der kravler op for
at lave den slags her, så ser vi da gerne, at andre bilister
ringer til politiet, så vi kan få dem fanget, siger Peter
Stryhn.
Fartmåleren er i øvrigt fuldt funktionsdygtig igen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik