Hærværk mod rideskole for handicappede og børn

En eller flere gerningsmænd har skåret hul på rideskolens 250 høballer, som kan løbe op i et tab på 150.000 kr.

Lise Schack-Lindhardt er indehaver af en rideskole for handicappede og børn i Farum.

Rideskolen Farum Islænderliv på Lillevangsvej er baseret på frivillig arbejdskraft, men søndag fik Lise Schack-Lindhardt sig noget af et chok, da hun skulle hente hø til sine heste.

Her opdagede hun, at der var skåret hul på alle 250 høballer, der lå på den nærliggende mark. Hærværket, som er meldt til politiet, er formentlig begået med en stor hobbykniv.

Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Er bange for at høet rådner

Lise Schack-Lindhardt frygter nu, at det kan løbe op i en meget stor regning i størrelsesordenen 150.000 kr., hvis høet ikke kan reddes.

Høet er beregnet som vinterfoder til de 60 islænderheste på rideskolen, som i i forvejen har svært ved at få det hele til at løbe rundt. Derfor gør hærværket på høballerne i den grad ondt.

- Der er to ting i det. Vi har forsøgt at lappe hullerne i ballerne, men det er ikke sikkert, at det rækker til at redde dem. Det er en maskinstation, der har presset og samlet høet i ballerne i ilttætte poser, og når der går hul på dem, begynder høet at rådne, siger Lise Schack-Lindhardt til Frederiksborg Amts Avis.

Hun er er nu bange for, at ugerningen, der fandt sted natten mellem lørdag og søndag, ikke er den sidste.

- Det er nok ikke drengestreger, når man tager ud på en mark udenfor byen og systematisk med kniv laver hul på 250 wrapballer hø. Hvad bliver det næste: forgiftede heste - eller at hegnet til hestene bliver klippet op?, spørger Lise Schack-Lindhardt.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik