Haarder fortsætter i Greve: "Alt er muligt når man er 72"

Den 72-årige Venstre-veteran fortsætter i politik og bliver i Greve-Solrød kredsen

Det der var tænkt som et farvel til politik bliver nu til et come-back - før det hele var forbi! 

Her kan man godt blive en smule forvirret: Venstre-veteranen Bertel Haarder havde tænkt sig at forlade dansk politik. Det meldte han ud for halvanden måned siden, da statsminister Lars Løkke Rasmussen dels præsenterede en ny regering og dels meldte ud, at Haarder var tiltænkt en rolle som generalkonsul - i Flensborg. Haarder skulle altså ikke fortsætte på minsterholdet.

Men den udnævnelse mødte modstand lokalt, og derfor besluttede Bertel Haarder sig for ikke at gå efter posten. Og i dag har han så meddelt, at han fortsætter i politik - klar til at tage endnu en runde efter næste valg.

Dermed fortsætter han som Venstrekandidat i Greve-Solrød kredsen.

-Kredsen nåede ikke engang at holde møde om, hvad de så skulle gøre. Og da de så endelig holdt mødet, blev de enige om, at alt fortsætter som hidtil, siger Bertel Haarder til Ritzau.

Og han vil ikke selv udelukke nye ministerposter. På Ritzaus spørgsmål om fremtiden svarer han, at præsidenterne i Østrig og USA lige er blevet valgt og begge er 72 (Trump er dog kun 70, red.)

-Så alt er muligt, når man er 72. Det er sagen. Og Bent Mejding (skuespiller, red.) fylder 80 år, og han er heller ikke brugt op. Så hvem ved?, lyder det fra Bertel Haarder.

Bertel Haarders beslutning om at fortsætte i politik får fuld opbakning i Greve-Solrød kredsen, hvor han er valgt.

 

 

-Bertel er oppe i en alder, hvor vi har foståelse for, at han en dag måske ikke vil mere - men så længe Bertel selv melder sig klar, så er vi glade og støtter fuldt op bag ham. Han er vellidt, han kommer altid herned, når vi kalder og vi er glade for, at han fortsætter, siger kredsformand  Claus Jensen til TV 2  Lorry.

Allerede for halvandet år siden var Bertel Haarder og hans kreds enige om, at samarbejdet skulle fortsætte, og det gør det så uden videre formalia, fordi der ikke har været andre løsninger på banen i den korte periode, Bertel Haarder stod til at være på vej mod Flensborg.

 

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik