Håndværker skyldig i drab: Gik amok og dræbte kollega

En 28-årig mand er kendt skyldig i manddrab, efter han gik amok med en lægtehammer og dræbte sin kollega

En håndværkerlærling er skyldig i at have dræbt en kollega og forsøgt at dræbe yderligere fire, da han i juni sidste år gik amok med en lægtehammer.

Det har Retten i Helsingør netop besluttet, skriver sn.dk.

Den tiltaltes forsvarer gik efter at få den 28-årige mand frikendt, men det var et enigt nævneting, der kendte manden skyldig, lød det fra retsformand Hanne Weirup Malten.

- Når man slår flere gange med en lægtehammer, særligt i hoved og halsregion, er der overvejende sandsynlighed for, at man kan dø af det, forklarede hun ifølge sn.dk.

Afventer straf
Den dræbte mand blev slået fem-seks gange i hovedet, mens en anden fik så mange slag, at hans ene øje faldt ud. Udover det ene dødsfald har tre af ofrene fortsat mén fra episoden.

Sagen har indtil videre strukket sig over fire dage, og man mangler endnu fortsat at vurdere hvilken straf, drabet og drabsforsøgene skal udløse.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik