Håndboldpiger blev hyldet på rådhuset: "I dag er pokalen hjemme igen"

For første gang i 29 år er DM-pokalen tilbage på Frederiksberg. Mandag, dagen efter sejren, blev København Håndbolds kvindehold hyldet på Frederiksberg Rådhus.

- Det er jo en utrolig dag i dag.

Ordene faldt fra en stolt borgmester på Frederiksberg, der i dagens anledning havde iklædt sig borgmesterkæden og det store smil.

quote For første gang i 29 år er håndboldtrofæet nu tilbage i hovedstaden.

Jørgen Glenthøj, borgmester i Frederiksberg, Kons.

Årsagen var kvinderne, der stod foran ham - og ikke mindst de medaljer og det trofæ, de havde med i rådhussalen mandag formiddag. 

Søndag aften kunne kvinderne fra København Håndbold nemlig løfte trofæet som nyslåede danmarksmestre efter tre nervepirrende finalekampe mod rivalerne fra Odense Håndbold.

Det sidste slag blev slået i Frederiksberg-Hallerne, hvor holdet med de sidste marginaler kunne nyde guldregnen som danske mestre med cifrene 26-25.

quote Man kan i den grad kalde det en gyserfinale, og der er blevet slidt lidt på nerverne.

Jørgen Glenthøj, borgmester i Frederiksberg, Kons.

- Man kan i den grad kalde det en gyserfinale, og der er blevet slidt lidt på nerverne. Og for første gang i 29 år er håndboldtrofæet nu tilbage i hovedstaden. 29 års trofæ-tørke er slut, og pokalen har alt andet lige været vidt omkring - i Jylland, på Fyn og på Falster.

- I dag er den hjemme igen, hvor den hører til. Senest den var her var i 1984, hvor FIF (Frederiksberg Idrætsforening, red.) vandt mesterskabet, sagde borgmester Jørgen Glenthøj, Kons., blandt andet i sin tale.

I talen takkede han både holdet og staben omkring for deres indsats på hele Frederiksbergs vegne.

- Tak fordi I gjorde, som I gjorde, igår. Tak fordi I skaber fest og glæde her på en helt almindelig mandag, sagde borgmesteren, før der blev råbt hurra hele seks gange for holdet.

Det var også stolte spillere med guldmedaljer om halsen, som var troppet op på rådhuset.

quote Vi vil gerne vise håndbolddanmark, at man godt kan regne med os herovre østpå.

Mia Rej, København Håndbold

- Det er fantastisk at vinde guld, og det er fornemt at komme her på rådhuset og blive fejret. Det er dejligt, siger Mia Rej, der er en af de bærende bagspillere på holdet.

Hvad betyder det for klubben, at I har vundet nu - allerede efter fem år?

- Jeg synes, vi har hungret efter det. Men det betyder rigtig meget. Vi vil gerne vise håndbolddanmark, at man godt kan regne med os herovre østpå. Så det betyder meget for selvforståelsen, siger hun til TV 2 Lorry. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik