Gyservalg i Helsingør

Byrådsvalget i Nordsjællands største kommune, Helsingør, med tæt på 62.000 indbyggere ser nu ud til at blive totalt uforudsigeligt, og konstitueringen kan ende med hvem som helst på borgmesterposten.

Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

I går tog situationen en ny drejning, da det konservative byrådsmedlem Per Slot meldte sig på banen med en ny borgerliste ved navn Helsingør Borgerliste, som støttes af en række erhvervsfolk.

Dette afhop kommer efter, at to konservative byrådspolitikere hoppede af til Venstre tidligere på året på grund af uenigheder og utilfredshed med opstillingslisten. Begge havde i øvrigt et udtalt dårligt forhold til førnævnte Per Slot.

Selv om antallet af opstillede borgerlister nu er oppe på fem, hvor én allerede er valgt ind, så kan yderligere en liste være på vej, da den udskældte socialdemokrat Fuat Yalan truer med at stille op på egen liste, hvis han bliver ekskluderet af Socialdemokraterne efter sine udtalelser om kinesere. Derudover forsøger Radikale og Liberal Alliance også at komme i byrådet.

Det betyder dog ikke en nem valgkamp for Venstres borgmester Johannes Hecht-Nielsen, som på trods af kun 232 stemmer endte med borgmesterkæden ved venstrefløjens hjælp, da sammenholdet i den borgerlige lejr er tæt på ikke-eksisterende.

- Vi peger på den mest kvalificerede, ligegyldigt partifarve, så det kan jo ikke blive Johannes Hecht, sagde Per Slot i går til Frederiksborg Amts Avis, da han præsenterede lokallisten.

Også Dansk Folkeparti har åbent afvist at pege på Johannes Hecht. Heller ikke hos K, der går til valg med eksminister Benedikte Kiær i spidsen, har man meget at takke Venstre for.

For Venstre, som kun fik to mandater ved sidste valg, tog nemlig borgmesterkæden fra K efter 16 år i stræk. K blev ellers byrådets største.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik