Gymnasierektor: Derfor har vi for mange elever i klasserne

Mange af Region Hovedstadens gymnasier stuver flere elever sammen i klasserne, end de må.

ARKIVFOTO fra gymnasium Foto: Sara Gangsted - Ritzau Scanpix

Der er ret fleksible regler for antallet af elever i gymnasieklasser. Der må være i gennemsnit 28 elever i hver gymnasieklasse, hvor gennemsnittet skal regnes ud for hver årgang. Der må altså være flere elever i én klasse, hvis der er færre i en anden klasse på samme klassetrin.

Alligevel kan gymnasierne ikke overholde reglerne. I Region Hovedstaden er det 14 gymnasier, der har for mange elever i klasserne.

Læs også For mange elever stuves sammen i gymnasieklasser

Regner med, at nogle dropper ud

Et af de knap så lovlydige gymnasier er Aurehøj Gymnasium i Gentofte. Her har de hvert år for mange ansøgere og udnytter det til i gennemsnit at sætte halvanden elev for meget i hver 1. g-klasse.

Det er der flere grunde til. Et af dem er det såkaldte taxameter-tilskud, som gives ud fra antallet af studerende:

- Der er et økonomisk aspekt i det. Erfaringsmæssigt er der altid elever, det falder fra. I en tid, hvor vi er pålagt at spare, er det manglende taxameter ved tomme pladser ekstra svært at undvære, og vi tager derfor ofte lidt for mange ind, siger Anders Krogsøe, som er rektor på gymnasiet.

Der altid nogle elever, der falder fra, så hvis vi ikke skal få tomme pladser, som vi ikke får tilskud for, skal vi tage lidt for mange ind

Anders Krogsøe, rektor på Aurehøj Gymnasium

Han hævder, at det også er for at gøre flest mulige elever glade.

- Vil vil gerne være med til at tilfredsstille så mange som muligt – socialt og fagligt. Når der alligevel på grund af frafald opstår pladser senere på året, vil vi således gerne spare eleverne for et potentielt skoleskift og tilbyde dem plads på skolen fra begyndelsen, siger han.

Umidelbart ville det være oplagt bare at lave flere klasser med alle de elever, der gerne vil gå på Aurehøj Gymnasium, og det ville rektoren også gerne, men:

- Vi har kun det antal lokaler, vi har, så vi kan ikke lave flere klasser, forklarer rektoren.

Svært at regne frafald ud efter ændringer

Og selvom han godt ved, det ikke er nogen god undskyldning, så siger han, at det har været sværere at regne frafaldet ud, efter der blev lavet en gymnasiereform. 

Her skal eleverne som noget nyt skal placeres i de endelige klasser efter et grundforløb på tre måneder. 

Derudover er datoen for, hvornår eleverne i klassen skal tælles, for at se, om skolen overholder reglerne, flyttet fra 20 til 60 dage efter skolestart. Det gør, at skolen ifølge ham har svære ved at trække på tidligere erfaringer.

Læs også Ni gymnasier er strejketruede: 3.g'ere frygter for studenterhuen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret