Foto: Mads Nissen / Scanpix (arkivfoto)

Gymnasier med mange tosprogede forbyder religion

De fem københavnske gymnasieskoler, der har flest tosprogede elever, forbyder religiøse aktiviteter.

Religiøse aktiviteter er forbudt på de seks danske offentlige gymnasier, der har flest tosprogede elever. Det viser en rundringning foretaget af Kristeligt Dagblad.

Det drejer sig om fem københavnske gymnasieskoler samt Langkaer Gymnasium i Aarhus. I skolernes ordensregler bliver forbuddet i de fleste tilfælde forklaret med, at det pågældende gymnasium skal være religiøst neutralt. Derfor er det forbudt at have fælles bøn og deltage i andre religiøse handlinger, står der.

Læs også Hovedstaden topper: Her er der flest tosprogede elever

Lektor ved institut for tværkulturelle og regionale studier på Københavns Universitet Brian Arly Jacobsen er ikke overrasket over, at forbuddene findes på netop de gymnasier. Hvor der er mange tosprogede elever, er der formentlig en større gruppe religiøst aktive, siger han, og derfor bliver religionen mere synlig.

- Nogle steder vil de mene, at religiøse handlinger kan medføre problemer, for eksempel med gruppepres over for elever med anden etnisk baggrund, som ikke ønsker at være religiøst aktive. Det kan også være, at de mener, at religionsdyrkelsen er forstyrrende, siger han til Kristeligt Dagblad.

01:12

Her er der flest tosprogede gymnasier i hovedstaden. 

Luk video

Brian Arly Jacobsen tilføjer, at det ikke er nyt, at gymnasier forbyder noget, de ser som værende et problem:

- Da jeg gik på gymnasiet, var det politik, der stod i centrum som et problem. Flere gymnasier forbød politiske ungdomsorganisationer at møde op på skolerne. Her kan man klart drage en parallel.

Kristeligt Forbund for Studerende, der er repræsenteret på en række gymnasier i Danmark, oplever ikke noget stort problem. Men det forekommer i nogle få tilfælde, fortæller generalsekretær Christian Rasmussen. 

Han undrer sig over, at skolerne med de mange tosprogede bruger et principielt argument om religionsneutralitet til at begrunde et forbud mod noget, der ligner et praktisk problem på netop de skoler.

- Er det skoler med en særlig demografi, kan man jo ikke lade være med at spørge sig selv, om man forsøger at løse en praktisk udfordring med en principiel beslutning. Jeg mener, at man skal løse praktiske problemer praktisk i stedet for at finde på nye principper, siger han til Kristeligt Dagblad.