Gymnasier i København er overfyldte

28 af de 53 gymnasier i Region Hovedstaden har for mange elever, viser en optælling fra Undervisningsministeriet. Nu vil gymnasierne have, at undervisningsministeren skal ændre klasseloftet.

Rigtig mange unge søger på gymnasiet, og i hovedstadsområdet har knap hvert fjerde gymnasium optaget for mange elever i år. Dermed bryder de klasseloftet på maksimum 28 elever pr. klasse. Det skriver Berlingske.

28 af de 53 gymnasier i Region Hovedstaden har for mange elever, viser en optælling fra Undervisningsministeriet. På 16 af gymnasierne skyldes de ekstra elever dog særlige forhold, hvor klasseloftet kan fraviges. Men 12 gymnasier har i alt 52 elever flere, end de må have.

Det gælder blandt andet Ørestad Gymnasium, Frederiksberg Gymnasium og Rysensteen Gymnasium.

Gymnasier kan ikke rumme flere

På Ørestad Gymnasium er der i år 11 elever for mange i 1. g. dette skoleår. Elever som de angiveligt ikke får støtte til.

"Elever, der er erklæret uddannelsesparate, har retskrav på at blive optaget på et alment gymnasium. Og i år kunne vi simpelthen ikke stoppe flere elever ind på de københavnske skoler, selv om alle gymnasier tog flere elever, end de i første omgang havde regnet med og havde klasser til," forklarer rektor fra Ørestad Gymnasium Allan Kjær Andersen.

Nu vil ministeren se på reglerne for klasseloftet, skriver Berlingske.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik