Efter sommerferien mødte lærerne op til en ny hverdag med indberetning af timer brugt på undervisning, planlægning af studieture, retning af stile og andet.
Men omtrent hver femte lærer går helst i en lang bue uden om de elektroniske skemaer.
Formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening Jens Boe Nielsen vurderer, at så stor en del af de 14.000 gymnasielærere tøver med at registrere deres timer.
- Min fornemmelse er, at 80 procent af lærerne registrerer sig i et omfang fra meget detaljeret til meget lidt detaljeret. Og så er der 20 procent, der bruger det sporadisk eller slet ikke, siger han til Newspaq.
Tidsregistrering skal ses som lærernes værn mod for stor arbejdsbyrde
Tidsregistreringen er et ledelsesværktøj i den nye overenskomst mellem Akademikernes Centralorganisation og Moderniseringsstyrelsen, der træder i stedet for tidligere centrale aftaler og akkorder.
Men registreringen skal først og fremmest ses som den enkelte lærers værn mod for stor en arbejdsbyrde, forklarer Jens Boe Nielsen, der selv er rektor på Nørre Gymnasium i København.
- Det er klart, at hvis man synes, man arbejder for meget, og ikke har tidsregistreret, så vil jeg bede vedkommende om at gøre det i en periode, så vi kan finde ud af, hvor der er for meget arbejde. Og så må vi tage den derfra, siger han.
Nyt system uden akkorder
Hos Gymnasiernes Lærerforening nikker formand Gorm Leschly genkendende til startvanskelighederne.
Han forklarer, at det handler om en større kulturforandring, fordi lærerne har været vant til at arbejde efter en akkord med en række byggesten, der automatisk summerede op til de 1924 timer, som er årsnormen. Og hvis opgaverne i sidste ende viste sig at række ud over normen, så kom de overskydende timer automatisk til udbetaling.
- Men nu går man ind i et helt nyt system, hvor der ingen akkorder er, hvor man får tildelt opgaver og må bruge registreringen til at afveje, om opgavemængden er for stor eller lille. Og som jeg hører det, eksisterer der en diskussion om, hvorvidt man vil 'nedværdige' sig til at registrere sit arbejde, siger Gorm Leschly.
Derfor tager lærerforeningen nu fat i omkring 245 tillidsrepræsentanter for at skabe større opbakning til skemaerne.
- Nogle af lærerne vil opleve betydningen af registreringen på den hårde måde, når ledelsen ikke ved, hvor meget man arbejder, og hvornår årsnormen er opfyldt. Det kan for eksempel få betydning, hvis man får tildelt nye opgaver inde i skoleåret, som det tit sker. Men jeg har et håb om, at registreringen vil komme til at fungere alle steder i løbet af det her første skoleår, siger Gorm Leschly.
