Gymnasieelever nedlægger undervisning.

Danske gymnasieelever føler sig forbigået efter møde med uddannelsespolitiske ordførere. Elever landet over nedlægger derfor undervis-ningen på Folketingets åbningsdag. MetroXpress har talt med formanden for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Bjarke Dahl.

Hvorfor nedlægger I undervisningen?Der er kæmpe store
besparelser på uddannelsesområdet, og vi er rigtig utilfredse
med, at der kommer til at ske konkrete forringelser. Derudover
er vi kede af, at politikerne har afvist at lytte til vores
frustrationer og tilsyneladende slet ikke sætter sig ind i
området.

Hvad mener du med, at de ikke sætter sig ind i
området?Charlotte Dyremose (K) som er formand for Folketingets
uddannelsesudvalg, sagde blandt andet, at man sagtens kan sidde
40 elever i et klasseværelse, hvis man for eksempel skal have
diktat.

Problemet er bare, at man slet ikke har diktat i
gymnasiet. At hun kommer med sådan en kommentar, viser bare, at
hun slet ikke har forstand på det, hun snakker om. Hun er så
langt væk fra den virkelige verden, og det er virkelig
beskæmmende, når hun er formand for uddannelses-udvalget.

Hvad hjælper det så at strejke?Vi håber, at vi kan få skabt
opmærksomhed omkring uddannelsesområdet og få befolkningen til
at se det problem. Vi er midt i en krise, og der er mange
arbejdsløse.

Derfor er man nødt til at satse på uddannelse.
Hvad håber I at få ud af strejken?Vi håber selvfølgelig, at
den vil resultere i flere penge til uddannelsesområdet. Men vi
står ikke alene, både lærere og rektorer bakker os fuldt op,
derfor er jeg sikker på, at det nok skal lykkes.

Gymnasietopmøde 700 gymnasieelever mødtes i går til et
'uddannelsestopmøde' for at diskutere fremtidens uddannelse med
fem politikere fra forskellige partier (Charlotte Dyremose,
Villy Søvndal, Mette Frederiksen, Johanne Schmidt-Nielsen og
Marianne Jelved).

Målet med mødet var for de unge at opnå lydhørhed hos
politikerne over for de problemer, der findes på gymnasierne.
Nogle af de ønsker, de unge havde, var praktikpladsgaranti, max
28 elever i klasserne og nok undervisningstimer.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik