Gymnasieelever går foran: Betaler klimaaflad for studieture

Eleverne på Helsingør Gymnasium har besluttet at betale for at gøre CO2-skaden god igen, når de flyver på studie. Du kan gøre det samme.

Langt de fleste studietur på Helsingør Gymnasium foregår med fly, og det sviner. Derfor har elevrådet sammen med gymnasiet besluttet, at eleverne i forbindelse med studieturene skal betale for at hive den CO2 ud af luften igen, som flyrejsen udleder. 

Selvom det er en fælles beslutning mellem ledelsen, lærerne og eleverne, er det elevernes idé.

- Vi er et meget klimabevidst gymnasium, og vi har mange elever, der går op i klimaet, siger formand for elevrådet, Lukas Antvorskov Fritzbøger. 

Præcis hvordan det skal ske, er gymnasiet stadigvæk ved at finde ud af, men de regner med, at hver elev skal betale et par 100 kroner ekstra for studieturen, som skal gå til et projekt, der afbejder med at opfange og lagre CO2 fra luften - det kan for eksempel være plantning af træer.

Glad rektor: Passer ind i det, vi gerne vil

Det er et stort flertal af eleverne, som synes, klimakompensationen er en fantastisk god idé, fortæller gymnasiet rektor, Claus E. Madsen:  

- Vi har generelt et levende, aktivt elev-miljø med elever, der gerne vil have indflydelse på den skole, de går på, siger han.

Og han er glad for at have bevidste elever, der arbejder for en sag:

- Det passer meget godt ind i det, vi gerne vil hjælpe eleverne med: De skal lære at tage vare på sig selv og verden omkring dem. Det er en del af det dannelsesbegreb, vi arbejder med, forklarer han.

Ud over beslutningen om at betale klima-aflad i forbindelse med studieturene, har gymnasiet og eleverne sammen også nedsat en klimaarbejdsgruppe, der skal se på, hvad gymnasiet ellers kan gøre for klimaet. 

Der har dog været lidt bekymring om, om studieturene ville blive for dyre, men elevrådsformanden understreger, at studieturene stadigvæk vil holde sig under de 4000 kroner, som er maks-beløbet, en elev skal betale for at komme på studietur.

Sådan hiver du CO2 ud af atmosfæren

Undersøg, hvor meget CO2, du udleder ved flyrejser, her www.carbonfootprint.com/calculator.aspx 
(Husk at sætte hak ved "radiative forcing".)
 
Inden du smider penge i et skov-projekt, så undersøg:
  • Er organisationen certificeret? Hvis den er certificeret, bliver der holdt øje med projektet. Gold Standard-certificeringen sikrer dig god kvalitet. De kan dog være svære at finde, når man bor i Danmark, så brug i stedet for eksempel denne hjemmeside www.carbonfund.org, som Torben Chrintz, videnchef fra tænketanken CONCITO, siger god for.
     
  • Undersøg om projektet er additionelt - det betyder, at det ikke ville være sket alligevel.
     
  • Vær opmærksom på lækage. Når du støtter bevarelsen af regnskov et sted, betyder det så, at der fældes regnskov et andet sted i stedet?

Kilde: Torben Chrintz, videnschef i klimatænketanken CONCITO

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik