Gyldne håndtryk skal frem i lyset

Økonomiudvalget i Køge Kommune vil have en redegørelse om praksis for uddeling af gyldne håndtryk i kommunen efter flere kontroversielle sager, skriver DAGBLADET Køge.

Kan en kommunes forvaltning indgå fratrædelsesaftaler med gyldne håndtryk til mange hundrede tusinde kroner i forbindelse med fyring af medarbejdere, eller bør den slags først igennem en politisk godkendelse?Det er et af de centrale spørgsmål, der skal afklares i Køge Kommune, hvor politikerne efter flere kontroversielle sager om gyldne håndtryk til tidligere medarbejdere nu har bedt om en redegørelse fra forvaltningen om den lovmæssige baggrund og praksis i sagerne.Byrådsmedlem John Kellberg (DF) har blandt andet kritiseret, at det gyldne håndtryk på 270.000 kroner til den tidligere halinspektør i Køge Svømmeland blev forhandlet på plads helt uden om det politiske system.Ifølge borgmester Marie Stærke (S) er den slags uddelegeret til forvaltningen, og på den baggrund efterlyser John Kellberg nu svar på, hvorfor økonomiudvalget ikke skal involveres i udgifter i forbindelse med uansøgte afskedigelser af kommunalt ansatte.Økonomiudvalget har netop behandlet sagen og beder nu om en redegørelse fra forvaltningen.- Vi har ikke fundet den rigtige vej at gå fremover endnu. Vi har brug for en grundig redegørelse i sagen for at kunne tage stilling til de principielle spørgsmål, som rejser sig, og når den foreligger, så tager vi stilling til, hvordan vi vil gøre fremover, siger Marie Stærke, som ikke ønsker at kommentere de konkrete sager med henvisning til, at der er tale om personsager.Hun vil heller ikke kommentere beløbenes størrelse.- Jeg kan godt forstå, at det lyder forkert i nogles ører, men man skal samtidig også tænke på de mulige konsekvenser, hvis vi valgte at afvise kompensation. Det kunne resultere i langvarige retssager, og i så fald kan det måske være billigere for kommunen at betale en kompensation i forbindelse med afskeden, siger hun om perspektiverne.Ifølge Marie Stærke er det endnu uvist, hvornår den ønskede redegørelse ligger klar til politikerne.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik