Guide: Masser af oplevelser i påskeferien

Det er god grund til at komme ud af huset i påskeferien.

Det er påskeferie, og det betyder, flere af os har ekstra god tid til hinanden. 

Og hvad skal vi så tage os til?

TV 2 Lorry har samlet 11 muligheder herunder, til dem der ikke gider bliver hjemme på sofaen. 

Man kan både pleje påsketraditionerne, være aktiv med børnene eller flette fingre med sin partner. 

Gå amok i Københavns nye trampolinland

120 tampoliner er netop indviet i Københavns første trampolinpark, Xjump, på Amager.

Og ud over at man kan hoppe op og ned og lave saltomortaler, byder de 2.500 kvadratmeter også på blandt andet store skumgrave, trampolin-høvdingbold, basketball-trampoliner, ninja-warrior-baner, battle-beam-baner og meget mere.

Hvor: Raffinaderivej 10, 2300 Kbh S. (eller Mileparken 10, 2740 Skovlunde)
Pris: 125 kroner for en time
 
 
Foto: TV 2 Kosmopol

Syng med på sangene fra Grease 

Det er 40 år siden, at filmen havde premiere, men masser af danskere kan stadig skråle med på sangene fra film-klassikeren. 
Huset KBH  byder på sing-a-long, når filmen vises lørdag aften. 
Er man ikke til fællessang og romance, så er der både jazz-musik og arkadespilsfilm med Super Mario og Street Fighters. 

Hvor: Rådhusstræde 13, København K
Pris: 60 kroner
 
 
Foto: ukendt - Ritzau Scanpix

Kom tæt på hajer i påsken på Den Blå Planet

haj-school kan du blive klogere på havdyret, som er blevet tilbedt som en gud på Hawaii og hadet efter filmen Jaws, hvor den blev castet som dræbermaskine.

Du kan også se de ægte hajæg i udstillingen og gå på vild æggejagt blandt de mange akvarier og dyrearter.

I Den Blå Planets haj-værksted kan du støbe en hajtand eller et hajæg, som du må tage med hjem. Du kan også klippe “gællebreve” eller bare tegne og farvelægge dit yndlingsdyr. 

Det er desuden muligt at booke tid hos en dyrepasser, så du kan være med til at fodre de spændende dyr. 

Hvor:  Jacob Fortlingsvej 1, 2770 Kastrup
Pris: 170 kroner for voksne og 95 kroner for børn.
 
 
Foto: Den Blå Planet

Leg jorden er giftig på zoo's nye legeplads

Den gamle kaninhøj i Zoologisk Have er renoveret og netop indviet. 

Her kan man lege jorden er giftig. Det kræver dog, at man tager store spring henover drabelige krokodiller og flodheste og flyver gennem luften på den nye svævebane.

De allermindste kan tumle rundt i småbørnsafdelingen, hvor der som noget nyt er et bygget en vandtrappe, hvor man kan lave dæmninger og lade små både sejle ned ad strømmen.

Legepladsen er blevet navngivet efter en afstemning blandt Zoos 100.000 Facebookbrugere. Navnet blev ZOOFARI LEGEPLADSEN.

Hvor: Roskildevej 32, 2000 Frederiksberg 
Pris: 195 kroner for vokse og 100 kroner for børn.
 
 

Nationalmuseet tester ny kedsomhedsknap

I påsken bliver statuerne levende, hemmelige kister åbner sig, og spøgelser kigger frem. Børnene kan passere talende malerier eller møde store eventyrere, som har vovet pelsen i jagten på at opklare historiens mysterier.

Det hele sker via en 'kedsomhedsknap', som børnene kan trykke på og gå på jagt efter, hvis ikke potteskår og pilespidser har fanget deres interesse.

Hvor: Ny Vestergade 10 Prinsens Palæ, København K 
Pris: 75 kroner
 
 
Foto: Philip Davali - Ritzau Scanpix

Stort loppemarked i Forum

Et af hovedstadens største loppemarkeder finder sted i påsken. I Forum kan man nemlig gå på opdagelse blandt hundredvis af stadeholdere. Så hvad end du går og mangler, så kan du muligvis være heldig at finde det her. 

Hvor: Julius Thomsens Pl. 1, 1925 Frederiksberg
Pris: 40 kroner
 
 
Foto: Christian Liliendahl - Ritzau Scanpix

Tegn din egen dinosaur

Skærtorsdag og langfredag kan du møde den verdensberømte dinosaurkunstner Luis Rey (Spanien/Mexico), hvis prisvindende illustrationer optræder i over 40 dinosaurbøger, og hvis værker pryder udstillingen Dinosaurfamilier

Du kan opleve ham sidde og tegne dinosaurer live i udstillingen, og de heldige kan også få en tegning med hjem (efter først-til-mølle-princippet.)

Du kan selvfølgelig også tegne din egen dinosaur og selv farvelægge den verdensberømte dinosaurillustrator Luis Reys dinotegninger. 

Hvor: Øster Voldgade 5 - 7, 1350 København 
Pris: 95 kroner for voksne og 50 kroner for børn
 
 
Foto: Sofie Mathiassen - Ritzau Scanpix

Æggeleg for børn

Traditionen tro kan man trille æg, farve æg, tale om æg og smadre æg flere steder i hovedstadsområdet.

Det gælder blandt andet på Roskilde Museum og Frederikssund Museum, hvor børnene også kan lære historien bag påsketraditionerne. 

For hvad er lige op og ned med de æg? I gamle dage fik karle og piger på gårdene hårdkogte æg som en slags bonus, og de hårdkogte æg var en lækkerbisken efter en lang vinter, hvor hønsene ikke havde lagt æg. 

Begge steder afholder påskelege mellem 26. og 28. marts mellem 11 og 14. 

Hvor: Færgegården, Færgelundsvej 1, 3630 Jægerspris & Skt. Ols Stræde 3, 4000 Roskilde
Pris: 45 kroner for voksne
 
 
Foto: Maria Hedegaard - Ritzau Scanpix

Grin af til international stand-up

Hver eneste aften i hele påsken er det muligt at gå til stand-up. Copenhagen International Improv Festival løber nemlig af stablen.
Fire gange hver aften i ni dage vil man kunne opleve forskellige udenlandske navne, der improviserer på scenen. 

Hvor: Nationalmuseet, Ny Vestergade 10  & ICC Theatre, Frederiksholms Kanal 2, København
Pris: Fra 185 kroner.
 
 
Foto: ICC Theatre

KNÆK SKALLEN PÅ ÆGSPERIMENTARIUM

I påsken bliver Experimentarium til Ægsperimentarium og vil boble af ægtiviteter hele påskeferien. 

I udstillingen ’Ideværket’ kan hele familien bygge påske-opfindelser med limpistol, ispinde, sugerør og en myriade af andre hverdagsting.

Der afholdes også æggeløb på Den Interaktive Tagterrasse og chokolade-jagt i udstillingerne.

Hvor: Tuborg Havnevej 7, 2900 Hellerup
Pris: 195 kroner for voksne og 115 kroner for børn.
 
 
Foto: Ida Guldbæk Arentsen - Ritzau Scanpix

Smuk påske i Tivoli med Rasmus Klump

Tivoli pyntes med påskeliljer, påskelam og farverige æg.

Det er også muligt at gå på jagt efter fem forskellige poster i Haven. De gemmer hver især på små Tivoli- og påskehistorier samt finurlige spørgsmål, du selv skal besvare. Ved slutningen af Påskejagten vil Rasmus Klump og Flora tage imod dit påskekort og kvittere med lækre og farverige påskeæg. 

Fire gange om dagen vil Rasmus Klump ligeledes give et show på Plænen. 

Hvor: Vesterbrogade 3,1630 København V 
Pris: 120 kroner for vokse og 50 kroner for børn
 
 
Foto: Marie Hald - Ritzau Scanpix

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik