Gry har fyldt en lagerhal med nødhjælp

Fredag startede Gry Hebeltoft Ravn en lille indsamling til fordel for Europas flygtninge. Nu har hun fyldt en lagerhal i Glostrup.

- Det startede jo med, at jeg skulle have tingene i min kuffert, siger Gry Hebeltoft Ravn fra Hundested, der i fredags tog initiativ til en indsamling til Europas flygtninge.

- Jeg kan mærke, at jeg har lyst til at gøre noget. Jeg kan mærke i mit hjerte, at jeg har lyst til at gøre noget.

Gry Hebeltoft Ravn skulle til den græske ø Lesbos, og ville gerne hjælpe de mange på flugt. Der skulle bruges tøj, bleer og soveposer og 15.000 til at betale for transporten.

Få dage senere har Gry Hebeltoft Ravn en lagerhal fyldt med nødhjælp og rigeligt med midler til at få det leveret:

- 300.000 kroner på meget få dage. Det er jo virkelig en cadeau.

Når lastbilerne ankommer til den græske ø Lesbos, så er det da også Gry Hebeltoft Ravn, der selv kommer til at stå for uddelingen.

Sidste frist for indlevering af nødhjælp er tirsdag klokken 18.00.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik