Grove mistanker mod byrådsflertal

Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten bliver nu mistænkt for økonomisk at favorisere specialskole, hvor et af SF's byrådsmedlemmer er lærer ifølge Dagbladet Roskilde.

Det radikale medlem af Roskilde Kommunes byråd, Ingelise
Hansen, mistænker nu et politisk flertal i byrådet for økonomisk
at favorisere institutionen Fjordskolen, fordi SF's byrådsmedlem
Birgit Pedersen arbejder netop der.- Selvfølgelig får man den
tanke, at det er politisk nepotisme, lød det fra Ingelise Hansen
efter byrådsmødet i aftes, hvor et politisk flertal besluttede
at bevilge en million kroner til Fjordskolen.Sagen var havnet i
sidste øjeblik på byrådets dagsorden. Det skete efter, at SF og
Socialdemokratiet ikke kunne skaffe flertal for bevillingen på
et møde i skole- og børneudvalget for en uge siden. Derfor havde
de to partier bedt om at få sagen behandlet i al hast i
byrådssalen, hvor SF og Socialdemokratiet sikrede et flertal for
bevillingen sammen med Enhedslisten.Men inden det kom så langt,
affødte sagen skarp kritik fra især Ingelise Hansen og Venstres
Peter Madsen, skriver Dagbladet Roskilde.- Denne sag har ligget
stille længe. Hvorfor skal den pludselig hastes i gennem.
Hvorfor skal det ikke undersøges, hvor disse penge kan gøre mest
gavn, spurgte Peter Madsen.SF's Henrik Stougaard slog fast, at
der i budgettet for 2008 er afsat en million kroner i det
kommunale budget til »forbedring af normeringen på
specialundervisningsområdet«.Han forklarede samtidig, at det
politiske flertals valg var faldet på Fjordskolen efter både
specialbørnehaven Bjerget, Center for specialundervisning,
Fjordskolen samt Psykologisk Pædagogisk Rådgivning (PPR) var
blevet bedt om at komme med deres forslag til forbedringer af
normeringerne.Men både Ingelise Hansen, Peter Madsen, den
konservative Tom Hjort Andersen og Dansk Folkepartis Merete Dea
Larsen efterlyste igen og igen dokumentation for, hvorfor det
netop endte med at blive Fjordskolen, som det politiske flertal
gav den ene million kroner.Ingelise Hansen havde forud for
byrådsmødet bedt den kommunale forvaltning undersøge, hvorvidt
Birgit Pedersen, som er speciallærer på Fjordskolen, var inhabil
i forhold til at deltage i byrådets behandling af sagen.- Jeg
har fået at vide, at det ikke er tilfældet. Men jeg synes, det
er uheldigt, at der er dette sammenfald, som ikke kan undgå at
give disse tanker, siger Ingelise Hansen.DAGBLADET har forgæves
efter byrådsmødet forsøgt at få en kommentar til sagen fra
Birgit Pedersen.