Hyskenstræde, Kbh., hvor det ene hjemmerøveri blev begået Foto: TV2/Lorry

To grove hjemmerøverier

Der er begået to hjemmerøverier i nat - ét i Køge og ét i København..

I København blev et midaldrende ægtepar udsat for et groft hjemmerøveri.

Det var i en lejlighed Hyskenstræde, at to maskerede mænd i nat brød ind og truede ægteparret verbalt og med kniv.

Den ene fik nogle overfladiske snitsår ved halsen, mens den anden var meget chokeret.

Begge blev kørt på Rigshospitalets traumecenter.

En patrulje anholdt gerningsmændende i lejligheden, fordi en beboer i opgangen slog alarm.

Gerningsmændene - en 24-årig og en 27-årig mand - vil i dag blive fremstillet ved grundlovsforhør.