Grønt lys til parkeringskælder

Der skal ikke laves yderligere miljøundersøgelser, før gravemaskinerne kan gå i gang med byggeriet af den 260 pladser store parkeringskælder ved Torvebyen i Køge, skriver DAGBLADET Køge.

Det har Naturklagenævnet netop afgjort, og dermed er der gjort rent bord i klagesagerne mod det kommende bolig- og erhvervsområde ved Blegdammen midt i Køge.
Byggeriet af de første 7000 kvadratmeter bolig- og erhvervsareal er allerede i gang, og næste etape er parkeringskælderen. Det arbejde går i gang om to måneder, fortæller direktør Flemming Nielsen fra Becker/Nielsen, der opfører Torvebyen.
Flemming Nielsen er godt tilfreds med, at klagesagen over parkeringskælderen nu er afgjort.
- Det bliver 4500 kvadratmeter parkeringskælder i to etager. Der er tale om offentligt tilgængelige parkeringspladser, og lige nu forhandler vi med flere aktører om, hvem der skal drive anlægget, siger Flemming Nielsen, der fornemmer stor interesse for at få fast abonnement i parkeringskælderen.
Plan og trafikchef i Køge Kommune, Hanne Moe, er godt tilfreds med, at klagesagerne mod Torvebyen nu er afsluttet. Den første klagesag rettede sig mod mod selve lokalplanen for Torvebyen og blev afvist i Naturklagenævnet i år. Nu er den samlede planlægning af projektet blevet blåstemplet i Naturklagenævnet.
- Det her betyder jo, at hele projektet er i orden, og at planlægningen har været i orden, og jeg er glad for, at der bliver sat punktum, siger plan og trafikchef i Køge Kommune, Hanne Moe, der ikke er overrasket over, at kommunen får medhold.
Flemming Nielsen fra Becker/Nielsen oplyser, at 75 procent af af 1. etape af Torvebyen i dag er udlejet og solgt. Etape 3 og 4 skal bygges oven på den kommende parkeringskælder.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik