Grønt lys i trafikken kan redde liv

Ambulancer og andre udrykningskøretøjer bør kunne lave deres egne grønne bølger i trafikken ved at styre trafiklysene for eksempel via et gps-styret system, og systemet vil kunne redde menneskeliv. Sådan lyder konklusionerne i en analyse, Region Hovedstaden netop har fået udarbejdet. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

I fire år fra 2003-2007 skete der i hovedstadsregionen
318 trafikuheld med et udrykningskøretøj involveret. Uheldene
kostede et menneskeliv, 17 blev hårdt kvæstede, og 41 kom
lettere til skade ved uheldene. Ud over, at ambulancer og
politiets køretøjer kan undgå at løbe en risiko, når de kører ud
for rødt i et lyskryds, vil ambulancerne også kunne komme
hurtigere frem til en patient eller til hospitalet. Den
lægefaglige vurdering lyder, at selv en reducering af
responstiden på et halvt til et helt minut vil kunne redde
menneskeliv. I analysen foreslås det at lave op til tre
pilotprojekter, som alle leder til Rigshospitalets Traumecenter
fra henholdsvis Helsingør-motorvejen, Hillerød-motorvejen og
Køge Bugt Motorvejen. Gennemføres alle tre projekter, vil det
koste 12 millioner kroner at forberede 200 udrykningskøretøjer
og 48 trafiksignaler i København til systemet.
Regionsnæstformand Benedikte Kiær (K) var sidste uge ude at køre
med en af regionens lægeambulancer.- Og det var rystende, hvor
meget de må bremse op og undvige i trafikken. Hvis man går ind
og skaber grønne bølger, er jeg sikker på, det både vil reducere
antallet af uheld med udrykningskøretøjer, og så kan vi redde
liv ved, at ambulancer og lægebiler kommer hurtigere ud til
patienten, siger hun.Systemerne, der skaber grøn bølge for
udrykningskøretøjer, er i brug i udlandet, og på to
vejstrækninger på Frederiksberg.Region Hovedstaden vil gå i
dialog med Rigspolitiet, Vejdirektoratet og de berørte kommuner
om projekterne.