Grønne virksomheder i kapløb om erhvervspris

For andet år i træk kårer København sine bedste virksomheder inden for kategorierne "Innovation", "Attraktiv By" og "Miljø og CSR".

Når Københavns Erhvervsråd og et dommerpanel skal plukke vinderne kommer det til at ske fra et bredt felt af nominerede virksomheder.

Blandt de nominerede er helt små grønne virksomheder som TagTomat og Løs Market og store etablerede virksomheder som Bella Center og Henning Larsen Archtechts.

Her kan du se de nominerede:

Inden for kategorien "Innovation" er følgende virksomheder nomineret:

- Attention Design ApS, som medvirker til udvikling af nye designløsninger i samarbejde med andre virksomheder. 

- Dinero, der har udviklet et online regnskabsprogram til mindre iværksættervirksomheder

- Infuser, der vandt Erhvervsprisen 2016. Virksomheden er i år indstillet for udviklingen af Sterisafe til desinfektion af rum og bygninger.

- Twentythree ApS, der har udviklet softwareløsninger til online markedsføring internationalt.

Overborgmester, Frank Jensen, hylder Københavns erhverv med denne pris: 

 

Inden for kategorien "Attraktiv by" er følgende virksomheder nomineret:

- Brøchner Hotels, som driver 4 boutiquehoteller i København. Hotellerne er ifølge indstillingen en attraktion i sig selv og bidrager de kommende år med en stigning i medarbejderstaben på 50 %.

- Henning Larsen Architects, som er indstillet for udviklingen af projektet Klimakarréen, der løser miljø og byarkitektoniske problemer.

- Munthe, der som modevirksomhed har gjort sig bemærket med bæredygtige programmer og velgørende arbejde.

- TagTomat, der har udviklet fællesskaber og grønne løsninger i Københavns baggårde, gader og haver.

- The Coffee Collective, der har gjort sig selv og København internationalt kendt med hædrende omtale i medier for udvikling af kaffesmag og en bæredygtig indkøbspolitik.

I kategorien "Miljø og CSR" er følgende virksomheder nomineret

- Analyse og Tal F.M.B.A., som er en nonprofit virksomhed, hvor de ansatte selv leder og fordeler arbejdet.

- Bella Center Hospitality Group, som ifølge indstillingen er førende på en række områder inden for energiforbrug, beskæftigelse af flygtninge og projekter inden for CSR (virksomhedens sociale ansvar).

- Løs Market, som sidste efterår introducerede københavnerne for økologisk fødevaresalg uden emballage.

- Øens Murerfirma, som har stået for uddannelsen af et stort antal lærlinge og skånejobs til ældre medarbejdere.

Vinderne kommer med i erhvervsråd

Ud over prisen og æren får de tre vindende virksomheder tilbudt en plads i Københavns Erhvervsråd, hvor de får mulighed for at påvirke den politiske udvikling af byen. Kåringen finder sted den 7. juni.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik