Grillbar i hipt kvarter fylder 40: Men menuen er den samme

På kanten af Kødbyen ligger Chickys Grill. Men selvom man ligger i et hipt kvarter, kan tiden godt stå stille.

Flæskesteg med sovs og kartofler og hakkebøffer.

Det er nogle af de danske retter man kan få på grillbaren Chickys Grill på Vesterbro, og nogle af de retter som har prydet menuen de sidste mange år.

Fredag den 16. februar kan grillbaren nemlig fejre 40-års jubilæum, og selvom kvarteret omkring har byttet slagterindustri ud med natklubber og fornemme restauranter, så står Chickys Grill uændret. 

Med samme menu, med samme indretning og med samme ejer, Jytte Bertelsen.

- Dengang var det kun slagterbutikker, og når klokken den var seks om aftenen, så blev porten lukket og så kunne der ikke komme flere ind, siger hun til TV 2 Lorry.

Succesfuld transformation

Men transformationen er ikke gået ud over Chickys Grill.

Tværtimod, fortæller Jytte Bertelsen, har den betydet at de har været nødt til at hyre meget mere personale ind. En kombination af god mad og lave priser, mener ejeren: 

- Der findes jo ikke mange steder, hvor folk kan gå ind og spise dansk, jævn mad. Det er sådan noget fint noget det hele. Og det koster bare klejner, siger Jytte Bertelsen.

I dag arbejder både børn og børnebørn også i restauranten.

De er med til at forberede de 420 sandwiches, som grillbaren serverer i morgen i anledning af jubilæummet. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik