Gribskov starter badesæsonen med ni blå flag

Ni strande i Gribskov Kommune er endnu engang klar til at hejse det blå flag.

Det har været en historisk varm maj måned, men trods det gode vejr, er badesæsonen altså ikke startet endnu.

I hvert fald ikke, hvis du følger de blå flag. For først fredag d. 1. juni må det internationalt anerkendte miljømærke, Blå Flag, hejses på de strande, der i år har fået tilladelse. Sæsonen slutter d. 17. november. 

Igen i år sparker Gribskov sæsonen i gang med hele ni strande, der alle har så god en vandkvalitet og samtidig tilbyder faciliteter som drikkevand og toiletter ved stranden, at de med stolthed kan hejse det Blå Flag, når sæsonen starter.   

PÅ EN STRAND MED DET BLÅ FLAG FINDER DU:

  • Rent badevand
  • Livrednings- og førstehjælpsudstyr
  • Nødtelefon på eller i nærheden af stranden
  • Livreddere enkelte steder (kun i sommerferien)
  • Natur- og miljøaktiviteter
  • Toiletfaciliteter
  • Affaldsfaciliteter
  • Informationstavler
 Kilde: Friluftsrådet

I TV 2 Lorrys område er der 26 strande, der lever op til kravene bag flaget, og på en top fem over de kommuner med flest strande med blå flag på landsplan finder man Gribskov.

Her er der hele ni strande, der snart kan hejse det blå flag.

Gribskov Kommune har i 2018 opnået Blå Flag status på disse strande:

  • Stængehus Strand
  • Tisvildeleje Strand
  • Strandbjerggård
  • Rågeleje Strand
  • Smidstrup Strand
  • Tinkerup Strand
  • Veststranden – Gilleleje
  • Strandbakkerne
  • Dronningmølle Strand. 

Sæsonåbningen markeres på Tisvildeleje Strand på grundlovsdag d. 5. juni, hvor repræsentanter fra Friluftsrådet og formanden for Miljø-, Klima- og Kystudvalget i Gribskov holder taler og hejser det flaget. Det sker klokken 10. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik