Foto: Pernille Bechmann

1 af 2

Nu med briller og skæg: Borgmesterbanner udsat for hærværk

Borgmester Pernille Beckmanns valgplakat nåede knap at hænge i et døgn, før hun blev udsminket med briller og skæg.

Du kan se dem på træer, lygtepæle og master. Portrætter af smilende politikere med deres partibogstaver, der forsøger at nuppe din stemme til kommunalvalget den 21. november. 

Når vi har gjort os nogle anstrengelser, så er det virkelig ærgerligt, at der er nogle, som synes, de skal ødelægge det.

Pernille Bechmann, borgmester i Greve Kommune, Venstre.  

Klokken 12 lørdag fik politikerne nemlig grønt lys til at hænge deres valgplakater og bannere op, men knap et døgn efter er flere politikers udseende ændret. Deres valgplakater og bannere er nemlig udsat for hærværk. Det gælder blandt andet borgmester Pernille Beckmann fra Greve Kommune. 

Den sorte tusch har været fremme, for nogle har ment, at hun trængte til briller og en anderledes hårvækst. 

- Jeg blev rigtig ærgerlig. Det er benhårdt at køre en valgkamp. Når vi har gjort os nogle anstrengelser, så er det virkelig ærgerligt, at der er nogle, som synes, de skal ødelægge det, siger Pernille Bechmann, borgmester i Greve Kommune, Venstre.  

Læs også Undrede du dig i nat? Alternativ valgplakat i mørket

 

'Der er vel nogen, der er uenige'

Pernille Bechmann er overrasket over, at hendes bannere allerede er udsat for hærværk.

- Der plejer altid at ryge en valgplakat eller to. Men halmballe-bannere, den havde jeg ikke set komme, siger hun. 

Hun har selv delt billederne på sin Facebook-profil, hvor hun forsøger at joke med sit nye udseende på plakaterne:

"Jeg ved godt jeg er fyldt fyrre, men mener nu ikke jeg skal bruge nye briller endnu Ift. overskægget, så er kvindelige borgmestre jo i undertal, men her i Greve håber jeg nu vi kan beholde en Venstre kvinde på posten"

Og hun har en hel bestemt opfordring til de personer, der i fremtiden kunne blive fristet af at tage tuschen frem igen: 

- Jeg kan godt forstå, at man bliver fristet. Hvem drømmer ikke om at male skæg og blå briller, men så kunne de ringe, så vil jeg gerne donere en valgplakat i stedet for, at de skal ødelægge vores kampagnemateriale. 

Borgmesteren har endnu ikke besluttet, om hun vil fjerne bannerne, men hun forklarer, at hun umiddelbart ikke har lyst til at fjerne dem, for så opnår de personer, der har ødelagt hendes banner, det de ønsker. 

Hvorfor tror du, at der er nogen, der gør det?

- Der er vel nogen, der er uenige i det, jeg går og laver, siger hun.

Jeg kan godt forstå, at man bliver fristet. Hvem drømmer ikke om at male skæg og blå briller?

Pernille Bechmann, borgmester i Greve Kommune, Venstre.  

Pernille Bechmann er ikke den eneste, der har oplevet hærværk i forbindelse med kommunalvalget.

Venstres Caroline Stage har allerede under et døgn efter, valgplakaterne blev hængt, fået smadret omtrent 500 plakater. Det er dog ikke første gang, at Caroline Stages valgplakater er blevet udsat for hærværk. Under sidste valg fik hun revet 200-300 plakater ned. Nogle blev brændt, mens andre blev skrevet på. 

00:21 Luk video

Læs også Caroline Stages valgplakater revet ned: "Jeg er pisse sur"