Greve Golfklub købes ikke af medlemmer

Greve Golfklub har nu kastet håndklædet i ringen og har opgivet at skaffe et beløb på 3,5 millioner kroner, som var nødvendigt for at medlemmerne af klubben kunne overtage driften efter det konkursramte driftsselskab, skriver DAGBLADET Roskilde.

- Indtil i fredags har vi holdt møder med fem banker, men fredag eftermiddag viste det sig, at ingen ville træde til som investorer. Samtidig har vi bedt vores medlemmer tilkendegive, om de var parate til udstede lånebeviser til klubben på 5000 kroner. Her svarede 73 procent af medlemmerne positivt, men denne løsning ville samlet kun betyde en kapitalindprøjtning på 1,5 million kroner, siger klubbens formand Allan Corfitsen.
Nu vendes øjnene i stedet mod Nordsjællands Golfcenter, som har tilbudt at købe Greve Golfklub for 3,5 millioner kroner.
- Vi har ikke indledt egentlige forhandlinger med Nordsjællands Golfcenter, men vi har allerede fået meget positive tilkendegivelser. Konceptet fra Nordsjællands Golfcenter indebærer blandt andet en proshop i en ordentlig kvalitet samt en restaurant, afslører Allan Corfitsen.
Desuden anfører han, at Nordsjællands Golfcenter har »åbnet en dør« for en forhandling om, at medlemmernes spilleret stadig skal have en værdi, og måske kan omsætte igen, når klubben er fyldt op med medlemmer.
- 508 medlemmer har købt en spilleret på henholdsvis 10.000 og 20.000 kroner, og det har de naturligvis gjort under den forudsætning, at de kunne sælge den videre, hvis de ville forlade klubben, forklarer Allan Corfitsen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik