05:02

Video: TV 2 Lorry

Grete måtte vente en måned på kræft-svar: Jeg var nærmest lammet

Flere patienter må vente længere på at få svar på deres sygdom. Både overlæge og Kræftens Bekæmpelse kritiserer regionen, der lover bod og bedring.

Mange kræftpatienter i Region Hovedstaden oplever for tiden, at de må vente længere tid om at få svar fra hospitalet.

Årsagen er regionens nye elektroniske patientjournalsystem, Sundhedsplatformen. Indfasningen af det nye system tager meget af lægernes tid, hvilket betyder, at de har mindre tid til patienterne.

Det har 69-årige Grete Pedersen oplevet. Den 1. marts konstaterede hun en knude i sit ene bryst.

- Jeg blev meget ked af det og iskold over det hele. Jeg ringede straks til min læge næste morgen og fik en akut tid, fortæller hun til TV 2 Lorry.

Min hjerne gik i betalingsstandsning, som min mand siger. Det svar, jeg skulle have, var jo helt afgørende for min fremtid

Grete Pedersen, kræftpatient, Frederiksberg

En måneds venten

Første del af behandlingen går efter planen og kræftknuden bliver opereret væk den 17. marts. Men derefter får Grete Pedersen besked om, at hun først kan få svar på alvoren af hendes kræftsygdom mere end en måned senere.

Det er ifølge Politiken mere end en fordobling af ventetiden sammenlignet med før indførelsen af Sundhedsplatformen.

Læs også Nyt it-system forsinker behandling af kræftpatienter

- Jeg var nærmest lammet. Min hjerne gik i betalingsstandsning, som min mand siger. Det svar, jeg skulle have, var jo helt afgørende for min fremtid, siger hun.

I frustration skriver Grete Pedersen til både Region Hovedstaden, Sundhedsministeriet og Rigshospitalet. Efter 14 dage får hun brev fra chefen for Rigshospitalets klinik for Brystkirurgi. Han svarer, at årsagen til ventetiden hovedsagelig er implementeringen af Sundhedsplatformen.

Klemmer møde ind

Grete Pedersen får til sidst held til at overtale sin læge til at klemme et møde ind, så hun kan få den vigtige diagnose før påske. Og hun frygter, at den lange ventetid går ud over patienternes helbred.

- Når ventetiden er så lang, så bliver man mere og mere nedslidt. Det er de kræfter, der bliver tæret på. Jeg kan simpelthen mærke det dag for dag. De kræfter ville jeg hellere have brugt på at bekæmpe min sygdom, siger hun.

Desværre er nyheden fra lægen ikke god. I næste uge skal Grete Pedersen have fjernet lidt mere af sit bryst og derefter i kemoterapi. Men overskuddet til at kæmpe, har den frustrerende ventetid ikke taget fra hende.

Læs også Sundhedsplatformen i ny skandale: Forkert medicinering

- Jeg har så meget endnu, jeg gerne vil. Jeg har det skønneste barnebarn. Der er så meget, man synes, man skal nå.

Behandlingstiderne skrider

Et stigende antal brystkræftpatienter i Region Hovedstaden oplever ikke blot ventetid, men også, at de ikke behandles til tiden.

I 1. kvartal af 2016 blev 85 procent behandlet inden for de fastsatte tider i kræftpakkerne. Men det tal var i 4. kvartal faldet til 52 procent. Det viser Sundhedsdatastyrelsens seneste opgørelse.

Et fald, der ifølge ledende overlæge på brystkirurgisk afdeling på Herlev Hospital, Henrik Flyger, i høj grad skyldes det Sundhedsplatformen.

Det er snart et år siden, at han og kollegerne tog det nye journalsystem i brug, men diagnosen for systemet er fortsat ikke god.

Det er spørgsmålet om vi udnytter vores resurser godt nok, og det tror jeg ikke, vi gør

Henrik Flyger, ledende overlæge, brystkirurgisk afdeling, Herlev Hospital

- Det har haft en stor konsekvens på den måde, at vi ikke kan nå så meget, som vi kunne tidligere, siger han.

Med implementeringen af sundhedsplatformen overgik en række opgaver med patientregistrering fra sekretærer til lægerne. Og det går ud over tiden til patienter.

- Hvis vi skal have lægerne til at lave en opgave, så er der noget andet, de ikke laver. Det er altid svært. Det er spørgsmålet om vi udnytter vores resurser godt nok, og det tror jeg ikke, vi gør, siger han.

Kræftens Bekæmpelse: Der skal gøres noget

Næsten halvdelen af alle brystkræftpatienter bliver ikke behandlet til tiden, viser Sundhedsdatastyrelsens seneste opgørelse.

Efter indførelsen af Sundhedsplatformen er tallet nemlig faldet fra 85 procent til 52 procent. Kræftens Bekæmpelse kræver derfor akut handling.

Læs også Sundhedsplatformen i ny skandale: Forkert medicinering

- Vi må have Region Hovedstaden til at komme med nogle bud på, hvad der skal gøres ved det. For der skal gøres noget af hensyn til patienterne. Det er ikke acceptabelt at så mange venter så lang tid på at komme til en kræftbehandling, siger Leif Vestergaard Pedersen, administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse.

På Herlev Hospital ser den ledende overlæge også positive elementer i den nye sundhedsplatform. Men han opfordrer til, at en større del af journalarbejdet igen varetages af sekretærer. For ventetiden er hård ved patienterne.

Der bliver alle steder arbejdet målrettet på at få det her løst. Vi skal optimere på Sundhedsplatformen løbende

Svend Hartling, direktør, Region Hovedstaden

Regionen: Der er udfordringer

- Det kan godt være, at det ikke har nogen konsekvens for deres overlevelse. Det tror jeg ikke, det har. Men det er rædselsfuldt for dem at vente, siger Henrik Flyger.

Regionsdirektør Svend Hartling erkender, at der er udfordringer ved Sundhedsplatformen.

- Vi deler også den bekymring. Derfor tager vi det også alvorligt og sørger også for ekstra personale. Der er også lavet aftaler om at man kan arbejde længere og har også aftalt med lægesekretærer, at de hjælper med nogle registreringsopgaver. Der bliver alle steder arbejdet målrettet på at få det her løst. Vi skal optimere på Sundhedsplatformen løbende, siger han.

I løbet af 2017 bliver yderligere fem hospitaler i Region Hovedstaden koblet på Sundhedsplatformen.