Træ i køreledning lammer s-tog - togbusser indsat

Et væltet træ på køreledningen mellem Allerød og Birkerød lammede s-togtrafikken onsdag morgen.

Opdatering klokken 07.50: Der kører igen tog mellem Allerød og Birkerød.

Pendlere med s-togslinje E skal med togbus onsdag morgen.

Der kører nemlig ingen tog mellem Allerød og Birkerød.

Det skyldes en gren i køreledningen ved Birkerød Station, oplyser DSB på sin hjemmeside.

Meldingen kom lidt efter klokken seks onsdag morgen tæt på pendlernes myldretid.

Klokken 06.39 oplyser DSB, at der er indsat togbusser på strækningen. Denne gang forklares årsagen dog med en fejl på en køreledning ved Allerød Station.

Klokken 06.45 uddyber Banedanmark dog hændelsen:

- Her til morgen er der faldet et træ i køreledningen mellem Birkerød og Allerød. Vi er ved at fjerne det, men det betyder, at der kører færre E-tog her til morgen, skriver Banedanmark på twitter.

- Der kører tog mellem Køge-Birkerød og mellem Allerød og Hillerød. Mellem Birkerød og Allerød kører der togbusser, fortsætter beskeden.

I første omgang lød det, at togene ikke kørte mellem Hillerød Station og Birkerød Station. Senere har DSB rettet det til Allerød og Birkerød.
I første omgang lød det, at togene ikke kørte mellem Hillerød Station og Birkerød Station. Senere har DSB rettet det til Allerød og Birkerød.
Foto: Google maps

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik