Gravplads for hjemløse indviet

Foto: TV2/Lorry

Københavnske hjemløse og andre socialt udsatte kan nu som de første i Danmark blive begravet sammen

På Assistens Kirkegård blev en særlig gravplads for hjemløse åbnet i dag.

Socialminister Anette Vilhelmsen og Københavns Teknik- og miljø-borgmester Ayfer Baykal var til stede ved indvielsen.

Kort efter åbningen blev den første person begravet på den nye gravplads.

Leif Sylvester Petersen har skabt og doneret skulpturen "En engel iblandt os," som skal stå på pladsen.

Foreningen Giv Din hånd står bag initiativet til den fælles askegrav for de socialt udsatte.