Christiansborg skal ikke længere beskyttes af store granitblokke ud mod Christiansborg Slotsplads. De afløses af granitkugler med 112 centimeter i diameter fra Christiansborg Slotskirke til indgangen til Rigsdagsgården.
Det oplyser Folketinget.
Den første sikring kom efter Anders Breiviks angreb i Oslo med en bombe mod regeringskvarteret samt likvideringer af mange unge på en socialdemokratisk ungdomslejr på øen Utøya.
Granitkuglerne skal forhindre, at biler uden lovligt ærinde kan køre tæt på Christiansborg. De suppleres af pullerter, som styres af adgangskort til politikere og andre, der arbejder i Folketinget.
I 2016 godkendte Folketinget planen for permanent sikring af Christiansborg med Slots- og Kulturstyrelsen samt Københavns Kommune. Planen er tænkt sammen med slottets arkitektur, slotspladsen og byområdet i nærheden.
Christiansborg Slotsplads har en lang forhistorie som samlingspunkt. Derfor bevares pladsen som et folkeligt mødested for demonstrationer og andre begivenheder.
Granitkuglerne kommer til at stå i et udbrudt cirkelslag fra Christiansborg Slotskirke til indgangen til Rigsdagsgården fra Slotsholmsgade. Kuglerne hugges i lys, nordisk granit ligesom Christiansborgs facade.
To steder i cirkelslaget afbrydes af pullerter, så officielle biler kan køre ind på Slotspladsen. Ti træer erstattes af tolv store, nyplantede træer langs Slotsholmskanalen, som placeres i grupper af tre.
Sådan var kanalen oprindelig beplantet.
Projektet er udformet af GHB Landskabsarkitekter som totalrådgiver med Sweco og ÅF Hansen & Henneberg som underrådgivere.
Efter et EU-udbud skal firmaet CG Jensen udføre anlægsarbejderne.
