Foto: TV2/Lorry

Gps-skat afspærrede område ved russisk ambassade

Politiet afspærrede et område ved den russiske ambassade i København på grund af en mistænkelig genstand.

En mistænkelige genstand ved den russiske ambassade onsdag formiddag har vist sig at være en skat fra såkaldt geo-cathing en skattejagt med gps, oplyser Københavns Politi.

Skatten var på størrelse med en lommelygte og hængt op på en lygtepæl på hjørnet af Kristianiagade og Bergensgade ved den russiske ambassade i København.

- Der er klistret noget på en lygtepæl i nærheden af ambassaden, så vi afventer, at bomberydderne kommer og kigger på det, sagde vagtchef Jens Kristiansen til Ritzau.

Politiet tilkaldte hærens sprængstofeksperter i enheden EOD, og et område i nærheden af ambassaden var afspærret.