Golfklub indfører påfugle som vagthunde

Hørsholm Golfklub tester i øjeblikket fire påfugle som 'vagthunde' på golfbanerne.

Mange danske golfbane oplever problemer med udefrakommende personer, som formaster sig til at spille gratis golf uden for klubbernes åbningstid.

I Hørsholm Golfklub er man i øjeblikket ved at indføre et nyt tiltag, som skal dæmme op for de mange gratister. Der er dog hverken tale om øget overvågning eller bidske vagthunde, men derimod noget så kulørt som fire indiske påfugle.

Ifølge Melanie Arendorf, som er miljø-, community og bæredygtighedschef i Hørsholm Golfklub, kan påfuglene gøre klubben gavn på flere punkter.  

- Ligesom med vagthunde er de kendt for at larme, når der er noget fremmed på deres anlæg, de ikke genkender. Og så er de grønne og bæredygtige, fordi de går og æder insekter og snegle og alt muligt andet, som er en del af naturen herude. Så på den måde er de en del af fødekæden, siger Melanie Arendorf til TV 2 Lorry.

Miljøvenlig golfklub med rigt dyreliv

Og netop miljøvenlige initiativer er noget, som golfklubben vægter højt. Siden 2002 har klubben arbejdet intensivt med dens grønne profil, og i år er det kulmineret med Golfsportens Natur- og Miljøpris 2019.

Blandt andet bruger klubben ikke længere svampemidler på banen, og gennem årene er golfbanen desuden blevet hjemsted for et rigt dyreliv, som i dag består af 13 pindsvin, tre køer, ti får, tårnfalke, frøer, harer, musvåger, salamandere, gæs, svaler, fasaner, bier - og senest fire påfugle på prøve som vagthunde.

- Vi er et kæmpestort anlæg, så om aftenen er der rigtig mange, der kommer herop, som måske ikke lige skal være her. Derfor tænkte vi, at det kunne være et sjovt lille twist med de her påfugle, som går rundt og larmer så meget, at det forhåbentlig kan holde udefrakommende væk, siger Melanie Arendorf.

Om påfuglen

  • Den indiske påfugl spiller på sit udseende og forsøger at tiltrække så mange hunners opmærksomhed som muligt.
     
  • I yngletiden har de gamle hanner udvalgte pladser, hvor de spiller op til hunnerne ved at danse og ryste med deres store, udslåede hale. Den store hale er både besværlig og tung at bevæge sig rundt med, og den udgør en stor risiko for, at ejeren bliver fanget af rovdyr.
     
  • Halen er altså et tydeligt tegn på sundhed, styrke og evne til at overleve, trods ulemperne. Derfor vælger hunnerne de hanner, med de største og smukkeste haler i yngleperioden. Når yngleperioden er overstået smider hannerne de prægtige halefjer, og beholder kun de fjer, der bruges til flyvning.
     
  • Natten tilbringes på faste pladser i høje træer, men da påfuglene flyver ned meget tidligt om morgenen, er de udsatte for ræve og andre rovdyr. Påfuglen er en god flyver, og selv gamle hanner med stor haler flyver glimrende.
     

  • Påfuglen lever hovedsageligt af frø, men også af og til af insekter, snegle og frugt.


    Kilde: Ree dyrepark

Hun forsikrer, at påfuglene ikke kan finde på at gå fysisk til angreb på mennesker. Men formålet er heller ikke kun at holde ubudne gæster væk fra banerne. For Hørsholm Golfklub handler det lige så meget om, at man gerne vil skille sig ud som klub og give spillerne en oplevelse udover det sædvanlige.  

- Vi ville gerne gøre os genkendelige og få folk til at huske én golfbane i forhold til alle de 20 andre, siger Melanie Arendorf.

Adopteret fra Tivoli

Hun fortæller, at golfklubben har fået påfuglene gennem Tivoli, og to af dem er nu blevet adopteret af klubben.

Melanie Arendorf sammen med golfklubbens dyrepasser.
Melanie Arendorf sammen med golfklubbens dyrepasser.
Foto: Hørsholm Golfklub

De næste to måneder skal de fire farverige fugle bo i en voliere (et stort bur, red.), som golfklubben har fået etableret.

Her er det meningen, at fuglene langsomt skal tilpasse sig deres nye omgivelser, så de ikke stikker af, når de engang bliver lukket ud. 

- Prøveperioden går ud på, om de kan lide at være her. Vi kan kunne godt tænke os, at de bliver her for evigt. Men nogle gange, når man har påfugle, så vælger de at flytte et andet sted hen, hvis ikke man får dem ordentligt tilpasset. Noget andet er også, hvordan vores medlemmer tager imod dem, siger Melanie Arendorf og fortsætter:

- Men indtil videre har de taget rigtig godt imod dem.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik