Godsvogne afsporet i Høje-Taastrup: En person fastklemt

En person er kommet i klemme, efter at to godsvogne mandag middag er blevet afsporet ved Høje Taastrup Station. Der kører færre tog på strækningen.

To vogne på et godstog er kørt af sporet i Høje Taastrup. Det bekræfter Københavns Vestegns Politi overfor TV 2 Lorry.

quote Lige nu er personen stadigvæk på sporet. Vi prøver at få ham ud, men godsvognene skal flyttes først

Peter Grønbæk, vagtchef hos Københavns Vestegns Politi

Godsvognene blev afsporet ved lav hastighed.

I forbindelse med afsporingen er en mand kommet alvorligt til skade, fortæller Københavns Vestegns Politi.

Det er endnu uklart, om den tilskadekomne arbejdede på skinnerne.

- Der er en person fastklemt. Det ser skidt ud. Han er med stor sansynlighed omkommet, siger vagtchefen hos Københavns Vestegns Politi, Peter Grønbæk, til TV 2 Lorry, og fortsætter:

- Vi fik meldingen klokken 12.10.

Politiet ved endnu ikke, hvor længe sporerne er spærret, men det kan godt komme til at tage lang tid, lyder det fra vagtchefen.

- Lige nu er personen stadigvæk på sporet. Vi prøver at få ham ud, men godsvognene skal flyttes først, siger Peter Grønbæk. 

Ifølge Tony Bispeskov, der er informationschef hos DSB, er godsvognene væltet ved stationen.

Det har medført, at flere køreledninger er blevet revet over og master der er beskadiget. Derfor er flere tog i øjeblikket aflyst.

Det gælder regionaltoge, der er afhængige af kørestrømmen, som er afbrudt. InterCity-tog er ikke berørt.

- Prognosen lyder indtil videre, at der er nedsat drift på regionaltog indtil klokken 18.00, siger Tony Bispeskov til TV 2 Lorry og fortsætter:

- Men det kan risikere, at også morgendagens trafik bliver påvirket. Det ved vi først senere på dagen.

Opdateres...

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

Skyderi i Brønshøj

Skud og knivstik i nat: To mænd bragt på hospitalet - fem kræves fængslet

Nivå Havn

Helikopter finder livløs mand i vandet ud for Nivå Havn

Nivå Havn

Beredskab indstiller eftersøgning af mand ved Nivå Havn

ok1111

OK udlover dusør efter flere dieseltyverier

Høje-Taastrup

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere