01:16

Kort nyt

Godhavnsdrengene modtager hæderspris

Godhavnsdrengene blev misbrugt og misrøgtet på drengehjemmet Godhavn fra 1950 til 1975. Nu får de hæderspris efter deres kamp for en undskyldning.

Tæsk. Psykisk terror. Seksuelle overgreb.

Virkeligheden var frygtelig for en gruppe unge drenge, der i perioden 1950-1975 boede på drengehjemmet Godhavn i nordsjælland.

Siden 2003 har de stået sammen for at få en officiel undskyldning fra den danske stat. Det er ikke lykkedes.

Tilgengæld er det lykkedes at få gjort hele Danmark opmærksom på anbragte børns rettigheder, og derfor var de i dag modtager af Rådet for menneskerettigheders hæderspris.

Anerkendelse af indsats

Rådet for menneskerettigheder har siden 2014 uddelt en årlig pris i til en person, gruppe eller organisation, som har gjort en særlig indsats for menneskerettighederne i Danmark. Nu får foreningen Godhavnsdrengene den efter årelang kamp for retfærdighed.

- De repræsenterer noget af det bedste vi kan se i arbejdet med menneskerettigheder, nemlig at man tager ansvar for at kæmpe for sin menneskerettighed, siger Søren Laursen, formand for Rådet for menneskerettigheder.

Læs også Minister: Undskyldning til Godhavnsdrengene giver ikke mening

Prisen blev overrakt i lokalerne hos Institutit for Menneskerettigheder, hvor flere godhavnsdrenge var tilstede. På trods af den barske fortid var dagen en festdag, derfor var der også bobler i glassene og en løftet stemning mens folk fandt deres pladser.

- Menneskerettigheder er nogle vi har hele livet, uanset om vi selv er i stand til at tage vare på dem, for eksempel hvis vi er børn eller demente. Børn bliver omsorgssvigtet af myndighederne, det gjorde de dengang og det gør de stadigvæk - det vil vi gerne sætte fokus på med den her pris, siger Søren Laursen.

Tiltrængt anerkendelse

Godhavnsdrengene anlagde en erstatningssag mod den danske stat i 2015. En sag der er kendt for aldrig at have handlet om økonomisk gevinst, men alene har handlet om at få en officiel undskyldning.

Sagen startede i Københavns Byret, hvor den blev vurderet til at have overskredet forældelsesfristen, og den beslutning blev i november 2017 stadfæstet af Østre Landsret.

Derfor er prisen også særligt opløftende. 

- Det er jo så vanvittigt stort. Nu har vi fået en bekræftelse på, at det vi gør er det rigtige, og vi får den [prisen red.] på et tidspunkt hvor alt er i mod os, så jeg kan kun sige at det er fantastisk, siger Poul-Erik Rasmussen, der er en af godhavnsdrengene.

Da Poul-Erik træder op til podiet og modtager prisen lyder der først et langt bifald. Så gentager det sig og vinder ny tilslutning. Da han griber mikrofonen følger der en knugende stilhed, mens Poul-Erik kæmper sig i gennem de første sætninger i en ellers gennemøvet tale.

- Det er skidenemt at holde tale, når man står hjemme foran spejlet..., får han frem.

Læs også Godhavnsdrenges sag er for gammel: Nu vil flertal ændre lov

I sin tale ligger han vægt på den fælles indsats, som hele foreningen af godhavnsdrenge har en part i. Og så nævner han, at de lige nu ikke vil tage deres sag videre til højesteret, men først afvente politikerne.

Som TV 2 Lorry skrev i november har Enhedslisten sammen med Dansk Folkeparti nemlig stillet et ændringsforslag til regeringens lovforslag om myndighedernes ansvar i sager om misbrug af anbragte børn. Med ændringsforslaget skal loven også virke med tilbagevirkende kraft, så også forældede sager som Godhavnsdrengenes kan blive prøvet ved en domstol.