Godhavnsdrenge hyldet med sejrstur af 500 bikere

Omtrent 500 motorcyklister tog lørdag turen fra Godhavn i Tisvildeleje til Christiansborg Slotsplads for at markere Godhavnsdrengenes sejr i en sag om noget så simpelt som et "undskyld".

- Undskyld.

- På vegne af vores fortid, på vegne af nutid, på vegne af vores fælles fremtid, vil jeg gerne se hver eneste af jer i øjnene og sige det eneste rigtige: Undskyld.

Ordene kom fra den danske statsminister Mette Frederiksen (S) i det, der allerede nu må betegnes som en historisk tale fra en dansk statsleder den 13. august i år.

Talen var rettet mod de mange børn, der gennem deres tid på drengehjemet Godhavn i perioden 1945 til 1975 blv udsat for grove overgreb af både fysisk, psykisk og seksuel karakter samt for medicinske forsøg begået af de ansatte.

Frederiksen gjorde det, som fem regeringer før hende har afvist at ytre til de drenge, der har levet med konsekvenserne af de overgreb, de blev udsat for igennem en årrække på hjemmet i Nordsjælland.

Se Mette Frederiksens undskyldning til Godhavnsdrengene her. Både statsministeren og drengene blev bevægede.

Støttetur forvandlet til sejrstur

Gennem de seneste tre år har hundredevis af motorcyklister hvert år kørt en støttetur til ære for Godhavnsdrengene.

Lørdag var støtteturen dog erstattet af en sejrstur for børnehjemsdrengene og statsministeren.

Derfor kørte over 500 motorcyklister turen fra Godhavn til Christiansborg Slotsplads.

- Nu er det sådan, at man ikke bare skal demonstrere altid. Man skal også nogle gange vise, at man er glad og tilfreds og sætter pris på, at vi for en gang skyld har en politiker, som tager ansvar og holder sit ord, og derfor vil vi også gerne vise i bikermiljøet, at vi også godt kan fejre det og vise vores glæde ved at de har fået den undskyldning, lød det fra Bjørn Christiansen, der er arrangør af turen.

Motorcykeldrenge har skærpet offentligt fokus

På Christiansborg Slotsplads var flere af Godhavnsdrengene til stede for at takke for den støtte, de har fået.

- Det her er jo en sejrstriumf. De motorcykeldrenge har hjulpet os henad vejen med at demonstrere.

- Blandt andet sidste år på rådhuspladsen, og det har givet os et ordentligt løft mod offentligheden. Og så ville de gerne køre en sejrsrunde for os, og det er vi jo glade for, siger Godhavnsdrengen Poul-Erik Rasmussen, som har stået forrest i kampen for drengenes undskyldning, til TV 2 Lorry.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik