Glasskibe fra Hundested pryder lige nu VM-studie med 100 millioner af seere

Hundested er kommet på verdenskortet under dette VM i herrefodbold. Nogle helt særlige glasskibe vises lige nu til millioner af seere fra et studie på Den Røde Plads i Moskva.

Her ses vikingeskibene i Fox Sports VM-studie. Foto: Fox Sport

- Her fra lille Hundested kan man ikke lade være med at tænke: Hvor tit bliver en kunstner spurgt om at blive vist til 100 millioner mennesker. Det sker jo ret sjældent, siger Mette Bentzen, der er snedker ved snedkerværkstedet Egeværk i Hundested.

Det er surrealistisk, men det er skidefedt.

Mette Bentzen, snedker ved Egeværk

Men det er sket for hende og hendes samarbejdspartnere i glassmedjen Backhaus-Brown, der sammen laver smukke glas-vikingeskibe.

Lige nu bliver deres glasskibe set af flere mennesker, end de nogensinde kunne have forestillet sig: 

Læs også Eventyret fortsætter: Nu sælger Max konksnegle til Noma

Her ses et af de skibe, der pryder VM-studiet. Foto: Fox Sport

Skibene pryder nemlig den amerikanske tv-kanal Fox Sports VM-studie på Den Røde Plads i Moskva. Herfra præsenteres og analyseres VM-kampene af eksperter, og programmet bliver set af millioner af fodboldfans verden over. I baggrunden pynter de smukke glasskibe.

- Når man ser studiet, bliver man jo helt blæst væk. Der er virkelig tænkt over tingene. Et studie midt på Den Røde Plads siger jo lidt om Fox Sports ambitioner. Også er det jo VM - et event, der samler folk på tværs af hele kloden. Det er sjovt at være med i. Det er surrealistisk, men det er skidefedt, siger hun.

Ved forrige VM havde Fox Sports 94 millioner seere. 

Vikingeskibet kan ses i baggrunden til højre og venstre for Fox Sports' vært.  Foto: Fox Sports

Opdaget på Instagram

Og man kan undre sig over, hvordan glasskibene fra Nordsjælland endte i et amerikansk VM-studie.

Her ses e af de skibe, der pryder VM-studiet. Foto: Fox Sport

Faktisk var de selv lige så forundrede i Hundested, da de fik en mail tidligere på året med afsenderen "Fox Sports", der ville samarbejde om "World Cup".

- Så tænker vi: "World cup - hvad er det? Nå ja, for fanden, det er jo verdensmesterskabet i fodbold", fortalte snedker Mette Bentzen til TV 2 Lorry tidligere på året.

Studiedesigner for Fox Sports var stødt på billeder af skibene på Egeværks Instagram og var blevet vild med dem. Så nu pryder hele tre af kunstværkerne Fox Sports studie.

- Jeg vil tro, at studiet skal signalere, at de er langt væk hjemmefra på et helt andet kontinent. Skibene har et fremmedartet udtryk for dem. Og vikingerne roede også til Rusland, så det er ikke helt tosset, siger Mette Bentzen.

TV 2 Lorry besøgte værkstedet, mens VM-skibene var ved at blive lavet. Se med her:

02:38

Hvad har en fodbold - med håndbyggede vikingeskibe at gøre? Svaret på det spørgsmål finder vi i Hundested i Nordsjælland. Her forbereder glas-smedjen og snedkeriet sig nemlig til sommerens VM i fodbold - en kæmpe begivenhed - hvor Hundested for alvor vil komme på verdenskortet.

Luk video

Klar til endnu et VM

Men eventyret slutter ikke her.

Siden nyheden om, at skibene skulle vises i VM-studiet, har telefonen kimet i Hundested, og de kan allerede se, at der er øget efterspørgsel på deres glasskibe.

- Vi har lige sendt tre skibe til USA, et til Wales og et til Brasilien. Vi sælger stadig mest her i Hundested, men vi er lige startet på det amerikanske marked, og her har vi tænkt os at bruge vores plads i VM-studiet til at styrke vores position, siger Mette Bentzen.

Studiedesigneren har allerede spurgt om at fortsætte samabejdet i forbindelse med et stort event i Paris 2019.

- Vi ved endnu ikke, hvad det er for et event, men Fox Sports laver store events som Super Bowl og VM, så vi gætter på, at der er tale om VM i kvindefodbold. Og det har vi selvfølgelig takket ja til, siger hun.

Vikingeskibenes skrog laves først i glas af glassmedjen Backhaus-Brown, og bagefter laver snedkerværkstedet Egeværk kølen i træ. Hvert skib er unikt.

  Foto: Fox Sport

Vil du vide mere? Se også TV 2 Lorrys søndagsmagasin om kunstprojektet "Vikingeskibet":

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret