Gigantbøder til ejendomsmæglere

Liebhavermægleren Mühldorff i København har fået en bøde på 300.000 kr., da der ikke har været uddannede ejendomsmæglere på firmaets forskellige forretningsteder.

Ejeren Claus Christiansen
har via advokat Karoly Nemeth indbragt sagen for dom­stolene,
skriver Børsen Ejendomme.

Disciplinærnævnet for ejendomsmæglere,
der hører hjemme under Erhvervs- og Byggestyrelsen, er en
forholdsvis nydannet størrelse og kom på benene på initiativ fra
den tidligere økonomi- og erhvervs­minister Bendt Bendtsen i
forlængelse af Hanne Nørrisgaard-sagen.

Problemer med salg af
ejendomsmægleres egne faste ejendomme blev en politisk varm
kartoffel og betød politiske krav om kraftige opstramninger.
Derfor følges de første afgørelser fra Disciplinærnævnet med
stor interesse i branchen.

»Bødeniveauet har givet genlyd i
branchen, der opfatter bøden som urimeligt hård,« siger Dansk
Ejendomsmæglerforenings (DE ) formand Steen Winther-Petersen til
Børsen Ejendomme.

Han understreger, at ejendomsmæglerfirmaet
Mühldorff ikke er medlem af foreningen, men at han er glad for,
at nævnet tager sig af sager for både medlemmer og
ikke-medlemmer af DE.Han håber, at bødeniveauet afspejler, at
der har været tale om meget kritiske forhold, og at niveauet
ikke danner skole for fremtidige afgørelser.

»Det aktuelle niveau
skal nødigt danne præcedens,« siger Steen Winther-Petersen.
Sagen er i øvrigt efterfølgende indbragt for domstolene af det
pågældende ejendomsmæglerfirma.

»Vi risikerer, at flere filialer
må lukke alene på grund af denne afgørelse,« forklarer Steen
Winther-Petersen og henviser i den forbindelse til, at det er
temmelig svært at skaffe filialbestyrere i branchen, særligt i
øjeblikket.Blandt de første kendelser fra Disciplinærnævnet er
en anden sag med en bødestørrelse på 300.000 kr.

Det drejer sig
om Boligmægleren Sydkysten, hvor ejerne Martin Skovbæk Johansen
& Michal Stryz i en sag ikke har handlet i overensstemmelse med
god ejendomsmæglerskik i forbindelse med en tilstandsrapport,
skriver Børsen Ejendomme.

Ejendomsmægler Solvejg Ramkær har
samtidig fået en bøde på 100.000 kr. for at have fastsat vilkår
for en ejendomshandel, som medførte, at sælger skulle udstede et
endeligt skøde uden at have reel sikkerhed for købesummens
betaling.Direktør Finn Lauritzen, Erhvervs- og
Byggestyrelsen:»Kendelserne viser, at disciplinærnævnet dømmer
overtrædelser af lov om omsætning af fast ejendom og god
ejendomsmæglerskik hårdt.

Det er helt i tråd med det politiske
ønske, der førte til nedsættelse af nævnet i 2006. Der er tale
om meget forskellige sager, men det er et gennemgående træk i
præmisserne, at nævnet lægger vægt på, at både lovgivning og god
ejendomsmæglerskik naturligvis skal overholdes, når
ejendomsmæglerne udfører arbejde for forbrugerne.« Det skriver
Børsen Ejendomme.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik