Giftulykke lukker drikkevandsboring

Vandselskabet Hofor har valgt at lukke en vandboring og holde skærpet tilsyn med to kildepladser, efter at en traktor med 4000 liter fortyndet plantegift er væltet ved Lejre.

Ulykken skete mandag på Dellingevej blot 150 meter fra en vigtig drikkevandsboring. En boring som Hofor årligt henter 2,6 mio. m2 vand fra. Hofor er landet største vandforsyningsselskab og leverer drikkevand til over en mio. mennesker i hele hovedstadsområdet.

Planchef Jens Andersen fra Hofor siger til TV2/Lorry, at selskabet tager ulykken meget alvorlig. Man har derfor lukket den truede boring og valgt at holde skærpet tilsyn med kildepladserne Hulemølle og Ledreborg.

Den forulykkede traktoren trak en marksprøjte med 4000 liter af plantegiften Roundup og væltede, fordi den mistede hydrauliktrykket og sank sammen på en lille bakke. Det oplyser indsatsleder fra Lejre Brandvæsen Ove Svendsen til TV2/Lorry. Udslippet af plantegiften nåede ved ulykken at løbe omkring 30 meter ned til en markvej.

I følge landbrugsleder ved Vallø Stift, Mogens Vorre Jensen, har gravemaskiner i dag og i går arbejdet på at skrabe den forurenede jord væk. Det er Ledreborg som ejer jorden, men det er Vallø Stift, som er ansvarlig for driften.

Området, hvor giftulykken skete, er meget vigtig for drikkevandsforsyningen, fordi der er meget grundvand af god kvalitet, fortæller planchef Jens Andersen fra Hofor.

Ifølge selskabet er omfanget af giftulykken endnu ukendt. Hvis den lukkede boring viser sig, at være forurenet, og Hofor bliver nødt til at helt lukke den, vil selskabet overveje at rette et erstatningskrav mod Vallø Stift.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik