Af Rune Lund, folketingskandidat for Enhedslisten i Københavns Storkreds
Regeringen har sammen med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og SF vedtaget en lov, der stempler helt almindelige boligområder i Danmark som ”ghettoer”. I alt er der nu 29 boligområder, hvor beboerne skal være bange for, om de på sigt kan få lov til at blive boende i deres lejligheder. Har et af de 29 boligområder været på ghettolisten i fem år, bliver det udråbt som en ”hård ghetto”. Det er noget, som 15 boligområder allerede er blevet stemplet som – herunder Mjølnerparken.
Private investorer kan tjene kassen
En ”Hård ghetto” skal leve op til et krav om, at 60 pct. af de almene familieboliger skal fjernes i de kommende år. Enten ved at blive solgt, ændret til ungdoms- eller ældreboliger, eller simpelthen ved at blive revet ned.
MIN MENING
Frem mod det kommende folketingsvalg har TV 2 Lorry givet spidskandidater for alle partierne i storkredsene i Hovedstadsområdet mulighed for at komme til orde med holdninger og meninger.
Under overskriften "Min mening" skriver kandidaterne indlæg, som kan danne grundlag for en debat med andre kandidater og vælgere.
Derfor står vi nu i den groteske situation, at der skal sælges 228 familieboliger i Mjølnerparken til private investorer, som kan tjene kassen på boliger med en ekstremt attraktiv beliggenhed. Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen har fået gennemført sine privatiseringsdrømme – desværre med støtte fra både S og SF.
Kampen fortsætter
Et flertal i Folketinget er altså parat til sætte bulldozere ind i de almene boligområder. Og samtidig får mennesker på kontanthjælp forbud mod at flytte ind i områderne. Til gengæld er der i aftalen bag ghettoloven ingen løsning på, hvor folk så skal bo, når der bliver fjernet gode, billige familieboliger i en situation, hvor der lige nu står næsten 60.000 mennesker på venteliste til en bolig i det, som folketingsflertallet kalder ”hårde ghettoer”.
Selvom ghettoloven er vedtaget, så er kampen mod denne skandaløse lov langt fra forbi. Vi skal gøre konsekvenserne af den uretfærdige lovgivning tydelige. På den måde kan vi på sigt få loven lavet om. I mellemtiden skal vi sikre, at der som minimum bliver bygget mindst en ny billig bolig for hver gang, der bliver nedlagt en.
