George Michael-koncert ikke udsolgt

Der er stadig 500 billetter at få til George Michaels koncert i Parken på lørdag. Det skriver Fyens- og Nordjyske Stiftstidende.

Der blev ellers meldt alt udsolgt efter blot 54 minutter, da de eftertragtede adgangstegn blev sat til salg 4. august.Men sådan ser det ikke ud på popstjernens egen hjemmeside, der henviser til Billetnet. Her har man dog ingen forklaring og sender bolden videre til koncertarrangøren ICO Concerts.- Vi har netop frigivet et antal billetter, som er blevet ledige, efter at vi har gennemgået produktionen og sceneforhold i Parken, siger koncertarrangør Kim Worsøe til Fyens- og Nordjyske Stiftstidende.Han var hurtigt ude med en kommentar efter det rekordagtige salg for 22 dage siden, men har forholdt sig tavs om de ekstra billetter. - Vi behøver ikke at melde dette ud i stort format, da vi får udsolgt uanset pressedækningen. Og George Michaels danske fans har fået en email om de ekstra billetter jævnfør den venteliste, som der er oprettet hos Billetnet, siger han. Den stort anlagt popbrag på lørdag er sidste koncert på George Michaels jubilæumsturné "25 Live", der begyndte for to år siden. Ved koncerten, der har fået navnet "The Final One", vil den cypriotisk/engelske sanger præsentere sine danske fans for en række numre, som han ikke har optrådt med før på dansk grund. Men ifølge stjernens hjemmeside skal man ikke forvente, at hans tidligere kollega fra Wham!, Andrew Ridgeley, dukker op som aftenens helt store overraskelse - hvilket der ellers er blevet spekuleret heftigt i.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik