Gentofte Kommune giver tilladelse til at udlede kloakvand i havet

Nyt byggeri i Hellerup betyder, at en spildevandsledning skal forlænges. I perioden med renoveringen bliver der derfor ledt kloakvand ud i Øresund.

Pernille Høxbro er vinterbader i Charlottenlund Søbad. Men fra marts 2017 hopper hun ikke i bølgen blå hver morgen.

quote Vi har vurderet, at det er miljømæssigt forsvarligt at gøre det. 

Liselotte Ludvigsen, afdelingsleder i Natur og Miljø, Gentofte Kommune

Fra da af bliver der nemlig ledt kloakvand direkte ud i havet ved Skovshoved, hvilket kan ramme den del af kysten der går fra Skodsborg i nord til Hellerup i syd. 

Og det sker med tilladelse fra Gentofte Kommune. 

Årsagen er, at der skal bygges nye eksklusive boliger i området. Byggegrunden vil blive bygget ud i vandet og havner dermed oven på det gamle kloakrør. Derfor skal der sættes en bid ekstra på, sådan at røret kan nå længere ud. 

quote Det synes jeg er rigtig rigtig klamt.

Pernille Høxbro, vinterbader, Charlottenlund Søbad

Imens det sker, bliver kloakvandet ledt ud i Øresund. Noget Gentofte Kommune ikke mener er uhensigtsmæssigt.

- I miljøafdelingen i Gentofte Kommune har vi vurderet, at det er miljømæssigt forsvarligt at gøre det. 

Sådan siger Liselotte Ludvigsen, der er afdelingsleder i Natur og Miljø hos Gentofte Kommune. Hun henviser desuden til, at det er en kort periode, det vil stå på. 

Men  vinterbader Pernille Høxbro fatter ikke, at der overhovedet er givet en tilladelse til at sende kloakvandet direkte ud i havet. 

- Jeg er ikke kloakingeniør. Jeg har bare fået en besked om, at jeg som vinterbader i Charlottenlund Søbad, ikke kan bade fra marts måned, fordi der er kloakvand i havet. Og det synes jeg er rigtig rigtig klamt. 

Nordvand som kommer til at stå for udledningen iværksætter en SMS-tjeneste, som borgere der bliver berørt kan tilmelde sig inde på Nordvands hjemmeside. Herigennem modtager man besked, når udledningen begynder - og når det igen er sikkert at bade. 

Du kan se hele indslaget i videoen øverst. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik