Gennembanket på Nørrebro: Voldsmænd lå på lur

Cirka syv bevæbnede personer overfaldt en 47-årig mand i København, mens han var på arbejde.

En mand ligger på hospitalet med brækket arm og ribben, efter at han sent søndag aften blev overfaldet på Nørrebro i København.

Den 47-årige mand var ifølge politiet i gang med noget arbejde, da en gruppe på omkring syv gerningsmænd gik løs på ham med slagvåben.

- Det er formentlig nogen, der har ventet på ham. Vi regner med, at det er nogle interne stridigheder, men det er ikke banderelateret, fastslår den centrale efterforskningsleder Tomas Juhl fra Københavns Politi.

Overfaldet skete omkring klokken 23.30, og manden har ifølge politiet brækket den ene arm, et ribben og har fået adskillige knubs. Men han er uden for livsfare.

- Han er sluppet forholdsvis nådigt, siger efterforskningslederen.

Politiet ønsker ikke at fortælle mere om årsagen til overfaldet af hensyn til

efterforskningen. Gerningsmændene er stadig på fri fod.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik