Harmløst industriaffald førte til evakuering af genbrugplads

Forsvarets sprængningseksperter blev torsdag sendt til genbrugsplads i Lejre.

Torkilstrup Genbrugsplads i Kirke Såby i Lejre blev torsdag evakueret efter fund af et kemisk materiale, som personalet mistænkte for at være eksplosivt.  

Det viste sig dog ikke at være tilfældet, og evakueringen blev ophævet klokken 14.

- Det viste sig, at det var en tube med såkaldt acetylacetoneperoxid. Det er et helt ufarligt industriaffald, siger kommunikationsmedarbejder Martin Bjerregaard til TV 2 Lorry. 

Sprængningseksperter fra Forsvaret blev sendt til genbrugspladsen for at tjekke det kemiske materiale. 

Politiet fik en anmeldelse af sagen få minutter efter klokken 11 og rekvirerede en ambulance og en brandbil til stedet.

Genbrugspladsen er atter åben for besøgende. 

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik