Genbrugsbryllup i Køge

Noget nyt, noget lånt, noget blåt og noget gammelt. Sidstnævnte kan du med garanti finde i Køge på søndag, når Kirkens Korshær holder bryllupsmesse.

Når bryllupsklokkerne lyder er det sjældent en billig omgang for brud og gom, eller måske brudens far.

Alene brudekjolen kan nemt koste flere tusind kroner.

Men på søndag kan man gøre kjoledrømmen til virkelighed for under tusind kroner i Kirkens Korshær i Køge.

Butikkens frivillige har samlet over 100 brudekjoler sammen, og indbudt alt inden for bryllupper til bryllupsmesse.

- Der kommer en restauratør, der fortæller om maden, en modist der kan lave hatte, en jazz-kvartet og en frisør, fortæller Lis Bolt, der er leder af genbrugsbutikken.

Udover brudekjoler kan også gommen, brudepigerne og gæsterne finde fine rober til billige penge.

- Vi håber da på at der er nogle, der bliver rigtig glade i noget af det her. Det vil vi gøre vores bedste til, siger Lis Bolt til TV 2 Lorry.

 

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik