Gasudslip på Nørrebro var ikke et gasudslip

Flere opgange på Nørrebro blev evakueret mandag aften efter fejlagtig mistanke om gasudslip.

Beboerne i en etageejendom på Søllerødgade i København måtte mandag aften evakueres, da der opstod mistanke om et gasudslip i bebyggelsens kælder.

Der var imidlertid ikke tale om et gasudslip, men om sammensmeltede elkabler, oplyser Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, Hofor, til Ritzau i en mail.

Dong Energy tager sig af problemet

Dong Energy, der varetager elforsyningen i København, har derfor ifølge Hofor taget sig af problemet.

I alt fire opgange blev mandag aften rømmet i gaden på Nørrebro, mens politi og teknikere forsøgte at danne sig et overblik over situationen.

- Lige nu kan vi ikke komme det nærmere, end at gasudslippet kommer fra ejendommens kælder, sagde vagtchef Carsten Reenberg mandag aften.

Det var en beboer, der kort før klokken 22 opdagede det formodede gasudslip. Søllerødgade blev ifølge øjenvidner herefter afspærret med fire udrykningskøretøjer.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik