Gammeldags slåning har skabt store resultater i Gribskov

10:30

Naturen Nu er taget til engen Nydam i Gribskov for at slå med le - og dermed være med til at skabe plads til flere arter planter og dyr.

En flok frivillige naturelskere har i 19 år slået en eng i Gribskov med le to gange om året – nu myldrer planterarterne frem.

Det tager tid, masser af tid, men hvad gør det, når man gør noget godt for naturen, og der samtidig venter høstgilde bagefter? Naturformidler Philip Hahn-Petersen er i denne uges udgave af Naturen Nu taget til engen Nydam i Gribskov. Her mødes en flok frivillige hvert år for sammen at slå engen med le, rive, hænge høet til tørre og slutte dagen med høstgilde.

De gør det for sammenholdet, men mest af alt for at genskabe og bevare engens særlige natur. Jo flere år i træk høet høstes, desto mere næring fjernes fra engen. På den måde holdes planterne lave og de højtvoksende planter får ikke lov at dominere. Det betyder, at der bliver plads til flere forskellige arter i området.

Henrik Jørgensen er oldermand i Strøgårdsvang Høslætlaug, han fortæller;

- Vi startede med knap 50 plantearter på den her eng, hvoraf de fleste var ved at forsvinde. Der var nogle få store græsser, der dominerede. Nu har vi over 200 arter. Det er hjemmehørende danske arter, der er kommet hertil naturligt.

Læs også Forår i Naturen Nu: Frøer i begejstret parring

Det er ikke bare planterne, der nyder godt af den gammeldags græsslåning med le. Med sig fører det flere insekter, padder, krybdyr og fugle. Også hjortevildt elsker at komme på engen for at græsse.

- Alle fem danske krybdyrarter har vi set her på engen. Alle de syv paddearter, der findes i Gribskov, findes også her. En masse insekter. 25 arter dagsommerfugle. Det er dem, vi ved noget om, og så er der alt det andet, fortæller Henrik Jørgensen.

Men hvorfor slå med le, når nu der findes udmærkede græsslåmaskiner på markedet.

Det skyldes ifølge naturformidler Philip Hahn-Petersen, at slåning med le er meget mere skånsomt for engen, fordi planterne skæres med et mere skarpt snit, man bærer kun sin egen vægt over engen, og man kan lettere opdage og passe på sjældne plantearter. Samtidig gør det en forskel, at høet hænges til tørre på stedet.

- Når planterne hænger til tørre og bliver til hø, giver det insekterne og deres larver mulighed for at springe af og finde et nyt sted at være, samtidig med at planterne kan kaste sine frø på stedet.

Læs også Naturen Nu: Kun ét døgn til at leve og knalde i

Der er da også anderledes naturoplevelser ved at slå med le. På denne dag finder Philip Hahn-Petersen både et gravidt skovfirben, en stålorm, en snog og adskillige spændende planter.

Se hele videodagbogen om høslæt øverst i artikelen.

Naturen Nu er et samarbejde mellem Verdens Skove og TV 2 Lorry og har til formål at få flere til at opdage den natur, vi omgiver os med i hovedstadsområdet.

Du kan se og dele alle videodagbøger fra naturen her.