Gammel strandkro i flammer: Branden er under kontrol

Der udbrød tidligt søndag morgen brand i Greve Strandkro. Politiet opfordrer fortsat borgere til at holde sig væk fra området nær brandstedet.

Greve Strandkro er natten til søndag ramt af en brand, som beredskabet søndag morgen fortsat arbejder på at få slukket helt. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

- De er stadig i gang dernede. Men der er vist ved at være styr på det, siger Henrik Jørgensen, vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi til TV 2 Lorry.

Bygningen skal senere i dag undersøges af teknikere, når slukningsarbejdet er overstået og bygningen er sikret.

- Vi kan konstatere, at kroen er brændt, og derfor skal den selvfølgelig efterforskes. Det skal hele dagen i dag gå med, siger Henrik Jørgensen til TV 2 Lorry.

Se video fra de tidlige morgentimer, hvor Greve Strandkro stod i flammer.

Søg læge, hvis du har indåndet røg

Politiet fik anmeldelsen om branden klokken 03:23 og grundet bygningens størrelse indsatte redningsberedskabet fire såkaldte sprøjtehold. Kort efter bad politiet også borgere om at holde sig væk fra området grundet massiv røgudvikling, som kunne ses hele vejen til Roskilde.

- Borgere, der evt. har indåndet røg, skal søge læge, skriver politiet i en pressemeddelse.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser i pressemeddelsen, at der klokken 06:15 søndag morgen er så meget kontrol over branden, at der kun er minimal røgudvikling.

 
 
Foto: Presse-fotos.dk - v/Mathias Øgendal

Derudover kan borgere nu færdes uden risiko for indånding af røg. Alligevel beder politiet borgere om at holde sig væk fra området omkring brandstedet.

- Der er fortsat en del arbejde at gøre på stedet, hvorfor køretøjer fra redningsberedskabet, bereskabsstyrelsen og politiet fortsat vil være tilstede, skriver Midt- og Vestsjællands Politi.

Greve Strandkro daterer helt tilbage til 1926, hvor der både var restaurant og krostue. Nu om dage er det dog primært en kro, som arrangerer begivenheder som bryllupper og fødselsdage.

 
 
Foto: Presse-fotos.dk - v/Mathias Øgendal
 
 
Foto: Presse-fotos.dk - v/Mathias Øgendal
 
 
Foto: Presse-fotos.dk - v/Mathias Øgendal
 
 
Foto: Presse-fotos.dk - v/Mathias Øgendal

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik