Gågade shopper efter nye butikker

De handelsdrivende i Hørsholms gågade gider ikke snakke krise - i stedet gør de selv lobbyarbejdet for at få nye butikker til.

Når Hovedgaden i Hørsholm om kort tid får sin første computerforretning, så er det en rigtig god historie for gadens butikker, som ligesom så mange andre erhvervsdrivende har kæmpet med faldende omsætning det seneste lange stykke tid.

Det er også historien om, at de handlende i Hørsholms hovedstrøg har taget gadens fremtid i egen hånd og gør et kæmpe lobbyarbejde for at tiltrække de rigtige butikker til gaden. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

- Vi så det som en udfordring og lavede en ønskeliste over de brancher, vi gerne ville have ind, siger Benny Thelin, der er formand i foreningen.

Han har personligt tjekket regnskaber fra og taget kontakt til omkring 100 forretninger for at fortælle om mulighederne for lejemål i Hovedgaden.

Gågadeforeningen har gjort det til sin praksis at kontakte ejendomsmæglerne direkte, når der er ledige lejemål i gågaden.

- De fortæller, at de ikke har oplevet det før, at en gågade med 50 frivillige forretninger tager så aktiv del i at få nye ind, siger Peder Egmose, der er erhvervscoach for butikkerne.

Og den frivillige og ulønnede indsats fra erhvervsforeningen lønner sig. Det er den nye computerbutik et eksempel på.

- Idet nogen aktivt går ind, så er det et fællesskab. Det er rart at se, at det fortsætter, og vi vil også gøre noget aktivt for at deltage i bylivet, siger Kenneth Troest, butikschef i LabTech til Frederiksborg Amts Avis.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik