Gæsterne strømmede til Tivoli sidste år

Ikke siden 2004 har Tivoli haft så mange gæster på en sæson.  

Omkring 4,2 millioner gæster gik en tur i Tivoli i København i løbet af sidste års sæson. Og det er det bedste besøgstal siden 2004, lyder det fra en tilfreds Tivoli-direktør.

- Især opbakningen til Halloween og Jul i Tivoli viser sammen med en høj tilfredshedsgrad blandt vores gæster, at de seneste års udvikling har gjort Tivoli mere attraktiv.

 

- Det udviklingsspor skal vi forfølge i de kommende år, siger administrerende direktør Lars Liebst i en pressemeddelelse.

Besøgstallet i 2012 lød på lige over fire millioner.

 

Tivoli kom ud af sæsonen med et resultat før skat på 42,6 millioner kroner og var dermed lige en spids bedre end i 2012, hvor resultatet før skat lød 41,7 millioner kroner.

 

Samlet landede Tivolis omsætning på 1,1 milliard kroner.

 

Tivoli åbner for den nye sæson 10. april.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik